DMI varsler snestorm i dele af Syd- og Sønderjylland

DMI varsler kraftigt snefald i flere kommuner i TV SYDs sendeområde.

Følgende kommuner i TV SYDs sendeområde er omfattet af DMIs varsel om snestorm: Hedensted, Horsens, Fredericia, Billund, Vejle, Vejen og Kolding.

DMI har varslet en kategori 2 og forventer 15-20 centimeter sne på seks timer og et samlet snefald på mellem 5-20 centimeter i hele varslingsperioden, som fortsætter indtil onsdag morgen klokken 09.00.

Borgerne i de berørte kommuner bedes forberede sig på lukning af veje på grund af snefygning og -driver, nedsat sigtbarhed samt risiko for standsning af kollektiv trafik.

Følg med i vejforholdene på Vejdirektoratets hjemmeside eller se DSBs, Sydtrafiks eller Midttrafiks hjemmesider for opdateringer på den kollektive trafik.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.