Som tiden går, svinder håbet om at finde meteoritterne fra den meteor, som sandsynligvis ramte jorden 4. marts i Grindsted-området.
Men meteoritforsker ved Det nationale naturfagscenter i Sorø Henning Haack er skeptisk for, om de overhovedet bliver fundet.
- Jeg bliver kimet ned af folk, der har fundet noget. Men der er ikke noget af det, jeg har set, der tilnærmelsesvist ligner en meteorit. Så jeg er lidt pessimistisk i forhold til, om der bliver fundet noget, siger Henning Haack.
Meteoren ramte klokken 05.22 Jordens atmosfære med en fart på 21 kilometer i sekundet svarende til 65.000 kilometer i timen.
Meteoritterne er sandsynligvis landet i et musehul eller på en stor mark
Modstanden i atmosfæren forvandlede den til en ildkugle, inden den brød op i mindre stykker - meteoritter.
De kan ikke kun lære os om universets historie - de kan også være mange penge værd. Faktisk kan et sjældent fund udløse en findeløn på op til 50.000 kroner per gram.
Sådan finder du meteoritterne - og det skal du gøre, hvis du finder dem
Start med at undersøge de steder, hvor det er let at lede. Det kan være steder som fodboldbaner, veje, parkeringspladser og golfbaner. Derhjemme kan du også kigge i indkørslen, på taget eller i tagrenden. Det er straks sværere at lede i buske og skove.
Hold øje med sten der ser anderledes ud.
En meteorit vil typisk være mørkebrun eller sort. Og så vil den være glat og glasagtig i overfladen. Den kan også have små pletter af rust, fordi den har fået fugt. Hvis den er slået i stykker, vil den typisk være grålig og lidt kornet indeni.
Du kan tage en almindelig køleskabsmagnet med på din jagt. Jernmeteoritterne, der er dobbelt så tunge som sten, vil være magnetiske.
Hvis du finder noget, der kunne være en meteorit, skal du undgå at røre den, fordi det vil "forurene" den. Så tag en hundelortepose med til at håndtere den i. Pak den ind og beskyt den.
Hvis du er heldig og ender med at finde en meteorit, så må du ikke selv beholde den, da det er danekræ. Til gengæld kan du få en findeløn. De kan indleveres på Økolariet i Vejle eller et af de naturhistoriske museer i Aarhus og København.
God fornøjelse!
Kilder: Henning Haack, meteoritforsker ved Det nationale naturfagscenter i Sorø og Ole J. Knudsen, kommunikationsrådgiver ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.
Efter Institut for Astronomi og Fysik ved Aarhus Universitet meldte ud, at meteoritter nok var landet, inden de brændte helt op, startede det store eftersøgningsarbejde.
- Jeg tænker, at alle de steder, hvor det ville være muligt at finde dem, er afsøgt. Og det er nok kun fem eller ti procent af arealet, der kan afsøges. Men det betyder ikke, at der ikke er faldet noget. Men meteoritterne er sandsynligvis landet i et musehul eller på en stor mark, siger han.
Facebookgruppe oprettet
Meteorit-entusiaster har oprettet en gruppe, hvor de informerer andre om, hvor de har søgt efter meteoritterne.
Her deler de kort med markeringer, så andre ikke leder de samme steder.
- Det er glæder mig. Det er fuldstændig opstået fra mulden, og så udveksler de oplysninger om, hvor de har ledt. Det er fantastisk, siger Henning Haack.
Men skulle meteoritterne blive fundet, er det ikke sikkert, at de bliver fundet hele.
For vind og vejr kan hurtigt gøre kål på de ofte porøse sten, og jo længere tid der går, jo mere opløste kan de være, når og hvis man finder dem.
- Vi har set meteoritter, der blev fundet efter et par uger. De var smuldret, fordi temperaturerne var skiftet. Meteoritter suger vand som en svamp, og når det så fryser, bliver de frostsprængt. Der er også små stykker metal i, så de ruster også hurtigt, siger han.
