Pony bidt af hund

Pollitiet i Billund har modtaget anmeldelse om en sportspony, der er blevet bidt i bagpartiet og på skulderen. En dyrlæge har tilset hesten, og mener, at det formentlig er en hund, der har lavet skaderne.

Ejeren, Sara Daugaard fra Nollund ved Grindsted, fandt sine to heste og et føl opskræmte torsdag morgen. Ved nærmere eftersyn så hun, at hendes 19-årige palomino-sportspony, Princess, var blevet bidt, skriver JydskeVestkysten.

? Jeg fodrer hende hver morgen med specialfoder, fordi vi skal til kåring den 17.-19. juni. Hun er showhest og er importeret fra England og har vundet alt både i England og herhjemme. Hun er det bedste af det bedste, fortæller 38-årige Sara Daugaard, dybt chokeret og grædefærdig over, hvad der er hændt i nattens løb.

Muligvis har flere hunde jagtet hestene. Men Princess, der er førerhoppe, har beskyttet sit føl og sin makker. Ingen af dem er kommet noget til