Han kiggede ned over papiret med de tre ord, som han netop havde skrevet ned.

Familie

Frihed

Fred

Ord, der repræsenterede noget, som var vigtigt i hans liv.

Han tog så et nyt papir og skrev syv ord med ting, han beskæftigede sig med på ugentlig basis.

Bank

Penge

Investering

Kontorarbejde

Kompetenceudvikling

Rådgivning

Pensionsordning

Det var en fredag i december 1987, og et par timer tidligere var den dengang 33-årige bankmand Svend Erik Jørgensen gået hjem fra arbejde med et stort ringbind med arbejde, som skulle laves hen over weekenden.

Pludselig så han sig selv udefra og fik følelsen af, at han brugte livet på det forkerte.

Derfor besluttede han sig for at skrive to lister for at finde ud af, om der var overensstemmelse mellem det, han værdsatte og det, han faktisk brugte tiden på.

Og det stod hurtigt klart, at der ikke var sammenfald mellem de to lister.

Han var kørt fast. Kørt fast i sit stabile 9-16-job som bankmand.

Nu skulle der blæse nye vinde!

68-generationen

Svend Erik Jørgensen er født i 1954 og begyndte sin skoletid på den mindre Allerup Skole, inden han kom til Toftlund Skole i 5. klasse i 1965.

Han voksede dermed op som en del af 68-generationen, der ville have forandring og gøre op med det etablerede.

Han lyttede til Black Sabbath, Rolling Stones og The Who. Kort sagt: alt, der lugtede bare en lille smule af revolution.

Og i 1987 var det også på tide, at Svend Erik lavede sin egen lille revolution og byttede sit etablerede liv ud med noget andet. 

Men med hvad, vidste han ikke.

Peace, love and harmony

Tiden på Toftlund Skole var i høj grad præget af det, der skete uden for skolens faste rammer. 

Svend Erik Jørgensen købte LP'er med sine idoler og tog til koncerter på Frosch’s Hotel i Toftlund og i forsamlingshuse i området. Her gav han den på dansegulvet med møllehjulsbevægelser sådan, sådan som han havde set sit idol, Pete Townshend fra The Who, gøre det. 

Musikkulturen blev derfor en fast bestanddel af den unge sønderjydes liv - så stor, at den også rakte ind i skoletiden.

For den hårde rocks revolutionære undertoner betød også, at de lærere, der repræsenterede alt det gamle, stod endnu tydeligere frem i persongalleriet på skolens gange.

Dermed var fronterne trukket op. På papiret.

For selvom Svend Erik Jørgensen og hans ligesindede, langhårede venner ville gøre op med det etablerede, blev det dog ved tanken. Når det kom til stykket, var Svend Erik Jørgensen en god dreng, der ikke lavede ballade.

Svend Eriks forældre kunne bedre relatere til The Beatles og Cliff Richard, men unge Svend Erik havde som så mange af sine kammerater valgt side, hvad musikken angik.

Og for Svend Erik Jørgensen var "pigtrådsmusikken" - som mange i hans forældres generation kaldte den - det, der bedst repræsenterede ham og hans tanker om samfundet.

Tidens idéer om fællesskab og fred vakte for alvor genklang i Svend Erik, da han hørte om Woodstock-festivalen og fik inspiration til selv at afholde sin egen mini-Woodstock festival med skolekammeraten Jens Bække, der også optræder i TV SYDs serie.

Rockmusikken - og alt det som den repræsenterede - fyldte nu alt i den langhårede unge mands liv.

Lige indtil den dag, hvor han selv skulle vælge retning i sit arbejdsliv.

For det skulle vise sig, at Svend Eriks arbejdsuniform ikke skulle blive nittejakke, hullede bukser og Chelsea boots.

Rebellen bliver bankmand

Selvom han var midt i en oprørsk raptus, valgte Svend Erik Jørgensen lige efter Toftlund Skole at gå i lære som bankmand i Andelsbanken i Toftlund.

Rock-idolernes heltestatus havde tiltalt den unge Svend Erik, men han ejede ikke selv en tone i livet, så han kunne lige så godt skyde en hvid pind efter selv at blive noget ved musikken.

Noget der senere skulle blive en ulempe - men det vidste han ikke endnu.

Svend Erik var godt i gang med karrieren som bankmand og avancerede hurtigt i geledderne i Andelsbanken.

Først som almindelig bankmand, der rådgav kunder, og senere blev han leder af kompetenceudviklingsenheden, hvor han stod for at holde medarbejdernes kompetencer ved lige.

Så inden længe fandt han sig selv i nålestribet jakkesæt på Andelsbankens hovedkontor på Staunings Plads i København.

Han var nu selv blevet en del af det etablissement, som han ellers så brændende havde ønsket at gøre op med.

Tvangsauktioner

Men Svend Erik Jørgensens store kald var ikke bankverdenen.

Det blev tydeligt i 1980'erne, hvor de høje renter især gjorde livet hårdt for landmændene.

Her husker Svend Erik Jørgensen særligt én episode.

Her måtte han sende en landmands slægtsgård på tvangsauktion, fordi landmanden ikke kunne betale sine lån på grund af skyhøje renter. Efterfølgende tog landmanden sit eget liv.

- Lige der lærte jeg, at samfundet var indrettet sådan, at de, der har allermest brug for penge, ikke kunne få lov til at låne, mens de, der havde en masse penge i forvejen, sagtens kunne låne. Og det, syntes jeg, grundlæggende var uretfærdigt, siger Svend Erik Jørgensen.

Og det gjorde ondt langt ind i sjælen på Svend Erik.

Det hjerte, der i ungdommen havde banket så hårdt for fællesskabet, bankede stadig inde bag det nålestribede jakkesæt.

Han ville tænde et lys i folks øjne - ikke slukke det!

Jobopslaget

Søndag den 22. november 1987 bladrede Svend Erik Jørgensen gennem Jyllands-Posten, og her så han et jobopslag.

Et jobopslag, der skulle vise sig at blive hans vej ud af identitetskrisen.

Lærer og kursusleder på Højskolen Brogården i Strib.

Dét ville han gerne, tænkte han!

7. januar 1988 modtog han et brev med indkaldelse til jobsamtale.

Inden længe stod han til afskedsreception i banken, hvor kollegaerne gav ham et startkit til livet som højskolelærer.

Et par jeans og en Fjällräven-rygsæk.

- Jeg tror faktisk, at nogle af kollegaerne var lidt misundelige på, at jeg turde tage springet.

Lønnen blev halveret, men det måtte han tage med. Nu kunne han for alvor dyrke fællesskabet og tænde lys i folks øjne.

Højskolelivet var livet

Og så er vi tilbage til det med tonerne, for nu skulle Svend Erik Jørgensen til at stå for morgensangen på højskolen.

- Det var lidt en udfordring, for jeg har ikke en tone i livet. Men jeg forsøgte da.

Han fik kun lige akkurat kæmpet sig gennem traverne fra Højskolesangbogen. Men det gjorde ikke noget, for nu havde han det som blommen i et æg.

Selvom han selv tænkte, at det var to forskellige verdener, så fik han alligevel brug for sin ledererfaring fra banken. For inden længe blev han forstander for højskolen.

Han lagde dog ikke erhvervslivet fra sig. CV’et blev op gennem 90’erne og 00’erne nemlig udbygget med både hoteldirektør og direktør for godset Nørre Vosborg i Vestjylland.

Nykøbing Mors og Nashville

Man siger gerne, at amerikanske heavy rock-musikere tager til Nashville og spiller country, når deres karriere går på hæld.

I stedet for revolutionære tekster og pigtrådsskarpe guitar-riffs vil de finde ind til kernen og i bedste samfundsbevarende stil synge om banale dagligdagsting over et par enkle akkorder.

Om Nykøbing Mors er Svend Erik Jørgensens eget lille Nashville, ved han ikke, men han ved, at han er glad for sin tilværelse i Nykøbing Mors, hvor han bor med sin kone.

Tilværelsen er gået et par gear ned sammenlignet med tiden i Andelsbanken, og Svend Erik Jørgensen kigger med tilfredshed tilbage på det svære - men vigtige - valg, han traf, da han forlod bankverdenen.

Men han ville ikke være tiden i Andelsbanken foruden, for den har lært ham så meget. 

Alligevel har han stadig appetit på det liv, der ligger foran ham, for som han siger: 

- Jeg vil så nødigt dø med uforettet nysgerrighed.

Han prøvede for et par år siden at gå på pension, men det kunne han ikke have med at gøre.

Så i dag er han leder af en social café i Nykøbing Mors. Det falder fint i tråd med hans ungdoms tanker om fællesskab, for nu sætter han på daglig basis lys i øjnene hos byens socialt udsatte.

Og det giver gode point på kontoen at hjælpe dem, der har det sværest, siger han.

Afsnittet med Svend Erik Jørgensen i serien 'Én skole - otte liv' bliver sendt på TV SYD 23. januar kl. 19.30, men kan allerede nu ses på TV SYD PLAY.