Laura kommer lige fra sygehuset. Hun står i sin lejlighed med et glas vand i den ene hånd og en pille i den anden.
Laura er gravid, men hun ønsker ikke barnet.
Det var ikke en svær beslutning for Laura, for tiden var ikke rigtig.
- Jeg var næsten lige startet på studiet. Jeg havde slet ikke ressourcerne til at være mor, fortæller Laura.
Laura ønsker at være anonym, og derfor er 'Laura' et opdigtet navn. TV SYD er bekendt med hendes rigtige identitet.
Hvorfor vil du gerne være anonym?
- Det er en meget privat sag. Jeg er ikke flov over det, der er sket, men jeg føler stadig, at det er tabubelagt at snakke om abort, siger Laura.
Rejsen til fri abort:
Før 1866 dikterede ældre dansk lovgivning dødsstraf til kvinder, der med vilje afbrød en graviditet.
I 1866 blev dødsstraf erstattet af strafarbejde i op til otte år.
I 1930'erne skete der igen ændringer i svangerskabslovgivningen. Strafferammen blev sat ned til to års fængsel, og der blev indført en såkaldt "nødregel": Hvis en kvindes liv eller helbred var i overhængende fare på grund af graviditeten, kunne kvinden efter ansøgning få udført en legal abort.
Den anden svangerskabslov fra 1956 tilføjede den såkaldte ’defektindikation’, der tillod legal abort, hvis kvinden led af "fysiske eller psykiske defekter". Samtidig blev det indføjet, at der skulle tages hensyn til ”de forhold, hvorunder kvinden må leve” i vurderingen af ansøgninger.
Det medførte, at man i 1970 indførte en social indikation i svangerskabslovgivningen, der nu udover medicinske, helbredsmæssige og arvelighedsmæssige forhold også skulle tage hensyn til kvindens sociale og økonomiske situation. Kvinder under 18 og over 38 år fik med den nye lov reelt adgang til fri abort i lighed med kvinder med fire hjemmeboende børn eller derover.
Den 24. maj 1973 vedtog Folketinget Lov om adgang til svangerskabsafbrydelse, der trådte i kraft den 1. oktober samme år. Loven indebar, at enhver kvinde med bopæl i Danmark fik selvbestemt ret til at få afbrudt sit svangerskab inden udløbet af 12. svangerskabsuge. Danmark var et af de første vesteuropæiske lande, der gennemførte adgang til fri abort.
Det er snart to år siden, 27-årige Laura fra Esbjerg fik foretaget en medicinsk abort. Graviditeten var et resultat af et enkelt møde i byen.
- Jeg var på p-piller, men intet er 100 procent sikkert, siger Laura.
Lauras menstruation kom ikke som planlagt, så hun tog ned i byen og købte en graviditetstest.
Positiv.
Selvom Laura havde det på fornemmelsen, var det rart at få det bekræftet.
- Da jeg fandt ud af, at jeg gravid, var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville have en abort. Det var det rigtige for mig, siger Laura.
Laura var lige startet på andet semester på en sundhedsfaglig-uddannelse, og livet som mor var ikke det, hun drømte om på det tidspunkt.
Aborterede juleaften
Laura kommer fra et ressourcestærkt hjem, hvor de snakker om alt.
- Min mor var én af de første, der fik at vide, at var jeg gravid, og at jeg ønskede en abort, fortæller Laura.
Laura skulle tage to piller for at afbryde graviditeten. Hun var seks uger henne.
Den første pille tog Laura den 22. december 2020. Den stoppede udviklingen af fosteret.
- Efter den første pille småblødte jeg lidt, men ellers mærkede jeg ikke så meget, siger Laura.
Hvad er en medicinsk abort?
Inden udgangen af graviditetens 12. uge kan man i Danmark selv bestemme, om man ønsker at afbryde eller fuldføre en graviditet.
Medicinsk abort er en afbrydelse af en graviditet, som udføres ved hjælp af indtagelse af vaginaltabletter.
Anbefalingen lyder på, at man kan få foretaget medicinsk abort op til uge ni i graviditeten. Hvis man er længere henne, skal aborten foretages på sygehuset.
Der er ofte meget smerte, blod og kvalme forbundet med aborten. Derfor får man tilbudt smertestillende medicin sammen med.
I Danmark bliver der foretaget mellem 14.000-15.000 aborter om året. Det svarer til, at der bliver lavet ca. 12 aborter om året pr. 1000 kvinder i den fødedygtige alder. (Kilde: Sundhedsstyrelsen.dk)
Kilde: Sundhed.dk
Den anden pille tog Laura to dage efter, som hun havde fået besked på fra sygehuset. Det var den 24. december 2020.
- Jeg havde spurgt, om jeg ikke kunne vente med at tage pillerne, men det fik jeg ikke lov til af sygehuset. Det var virkelig dårligt timet, fortæller Laura og forsætter:
- Den anden pille var helt anderledes. Det var virkelig voldsomt. Jeg blødte helt vildt, havde kvalme og kastede op.
Det var det rene smertehelvede for Laura. Smerten varede et par timer.
- Da aborten var overstået, var jeg bare tilbage til mig selv igen. På trods af aborten blev det en god juleaften, og en jeg ikke lige glemmer, fortæller Laura.
Strikkepinde, kemikalier og afføringsmiddel
Perioden op til 1973, hvor fri abort blev indført, var illegale aborter et udbredt fænomen i Danmark, der blev udført i et 'undergrundsnetværk', ofte mod betaling. (Kilde: danmarkshistorien.dk).
I følge danmarkshistorien.dk involverede illegale aborter dels læger og sygeplejersker, der også af ideologiske grunde udførte indgrebene, dels af privatpersoner der skabte sig en indtægt ved at udføre de såkaldte 'køkkenbordsaborter'.
Inden 1973 florerede der i folkemunde mere eller mindre tvivlsomme metoder, som den uønsket gravide kvinde kunne ty til. Det kunne for eksempel være slag i underlivet, høje spring og hop, stærke afføringsmidler, strikkepinde, salt- og sæbeopløsninger og giftige kemikalier som bly og kviksølv.
Tusinder af danskere - gravide og deres hjælpere - udøvede hvert år kriminelle indgreb, der ofte medførte alvorlige læsioner, infektioner, blodtab og også dødsfald.
Fortryder det ikke
Dagene efter aborten startede studielivet som vanligt for Laura.
- Inden, under og efter aborten har jeg aldrig været i tvivl, fortæller Laura.
Trods tvivlens fraværelse føler Laura, at det kan være svært at være helt åben omkring det.
Jeg fortryder ikke, at jeg fik en abort
- Jeg kan fint snakke med min familie, kæreste og veninder om det, men der er mange forskellige holdninger til abort, og jeg ønsker ikke at blive set ned på, siger Laura.
Ifølge Sundhedsstyrelsen bliver der i Danmark hvert år foretaget mellem 14- og 15.000 aborter.
Alle af forskellige årsager.
- Selvom det selvfølgelig var en voldsom oplevelse, så var dét det rigtige for mig på det tidspunkt, siger Laura.
Kontroversielt
Abort har i de seneste år fået meget bevågenhed. Specielt i USA hvor hele 13 ud af 50 stater har forbudt abort.
Det skete, efter den amerikanske højesteret den 24. juni 2022 omstødte en afgørelse kendt som "Roe vs. Wade", der siden 1973 har sikret retten til abort i hele USA.
Samme år hvor Danmark indførte retten til fri abort.
Debatten om abort blusser op med jævne mellemrum.
Senest skabte abort debat, da Rosa Lund (Ø) og Peder Hvelplund (Ø), der er henholdsvis ligestillings- og sundhedsordfører for Enhedslisten, skrev et debatindlæg i Politikken onsdag den 17. maj.
De ønsker en højere grænse for abort.
I skrivende stund lyder abortgrænsen på 12. uge, men Enhedslisten ønsker grænsen rykket til 22. uge.
- Vi vil gerne give den enkelte kvinde retten til at bestemme over sin egen krop, siger Rosa Lund til Kristelig Dagblad.
Jeg vil gerne være mor
Det er i dag over to år siden, at Laura fik en abort.
- Jeg fortryder ikke, at jeg fik en abort, siger Laura og forsætter:
- Jeg fik aborten, fordi det ikke passede ind i mit liv på det tidspunkt. Det er ikke, fordi jeg ikke ønsker at være mor, men jeg synes, at rammerne skal være der, før jeg bringer et barn til verdenen.
I dag er Laura i et fast forhold. Hun bor i Esbjerg i en lejlighed med sin kæreste, og hun afviser heller ikke, at hvis hun blev gravid i dag, så ville hun beholde det.
- Nu er jeg i et fast forhold og har i højere grad rammerne til at kunne give et barn det, jeg ønsker, siger hun.
Laura forstår godt, at det kan være svært for nogen at forstå, hvorfor hun er så afklaret omkring aborten.
- Abort er langt fra noget for alle, men jeg er glad for at bo i et land, hvor abort er en mulighed, siger Laura og forsætter:
- Igennem hele forløbet har jeg følt mig tryg og informeret. Jeg har aldrig frygtet for mit liv. Jeg mener helt bestemt, at man skal gøre det, der føles rigtigt for en.
