Klokken 19.34 onsdag aften fik politi og brandvæsen melding om brand i en lejlighed på 2. sal på Gl. Vardevej i Esbjerg. Da brandvæsenet nåede frem, vurderede de, at røgudviklingen var så voldsom, at de øvrige beboere i ejendommen måtte evakueres.
- Der var meget kraftig sort røg i ejendommen. Det betød, at vi måtte sparke døre ind i opgangen og sørge for at få folk ud, forklarer politiets vagtchef Claus Skovgaard til TV SYD.
Brandvæsenet fandt ikke nogle beboere i lejligheden - og klokken 21 onsdag aften er der kontrol over branden, forsikerer politiet.
- Branden har ikke umiddelbart forvoldt skader andre steder end i den pågældende lejlighed. Omstændighederne skal nu undersøges nærmere, siger vagtchefen til TV SYD.