Beboere evakueret fra lejligheder i brændende bygning

Fire lejligheder er mandag morgen blevet evakueret efter brand i en af lejlighederne.

Brand og redning er mandag morgen omkring klokken 7.30 rykket ud til en bygningsbrand på Ribegade i Esbjerg.

Der er tale om fire sammenhængende lejligheder, hvor alle beboere er blevet evakueret, efter der udbrød brand i en af lejlighederne.

Sydvestjysk Brandvæsen rykkede ud til brang i lejlighedsbygning omkring klokken 7.30 mandag morgen.
Sydvestjysk Brandvæsen rykkede ud til brang i lejlighedsbygning omkring klokken 7.30 mandag morgen.
Foto: Local Eyes Agency

Omkring en time senere oplyser politiet på Twitter, at branden ikke nåede at sprede sig, inden brandfolk fik tæmmet den. Klokken 08.30 er der efterslukning i gang på stedet.

Ingen personer kom til skade under branden, og årsagen er endnu ukendt.