Kort før klokken fem søndag morgen slog en borger alarm til politiet, da han havde observeret tre mænd, der gik rundt på en byggeplads i Elmegade i Esbjerg.
Da en patrulje nåede frem var de tre mænd i færd med at samle kabler og andre ting sammen, som de ville køre væk i en varebil. Mændene, der er 20, 27 og 40 år gamle og fra henholdsvis Esbjerg, Bramming og Ølgod blev anholdt og må tilbringe søndag morgen på politigåprden i Esbjerg.
De sigtes for indbrud og tyveeri samt overtrædelse af våbenloven, da politiet fandt et baseball-bat i bilen, oplyser vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.