TV der bevæger dig

Brandstifter får to års fængsel

I november 2017 måtte Sydvestjysk Brandvæsen rykke ud til en påsat brand i Esbjerg. Nu er brandstifteren dømt.

En 22-årig mand er dømt for brandstiftelse i Esbjerg november 2017. Foto: Hans Lausten, TV SYD

Læs også Syv beboere slap ud i tide efter påsat brand

En 22-årig mand er idømt to års fængsel for brandstiftelse i beboelsesejendom på GL. Vardevej i Esbjerg. 

En nat i november 2017 måtte en mand indhyllet i røg springe ud af et vindue fra 2. sal, mens en anden mand sprang fra 1. sal. 

Alarmen lød klokken 00.43 en onsdag nat i november sidste år. Sydvestjysk Brandvæsen måtte rykke ud til en påsat brand i en etageejendommen. Der var ild i opgangen og i en lejlighed, da brandfolk og politi ankom, men alle syv beboere slap ud i tide uden fysiske skader.

Brandstifteren var beboer i ejendom, og han blev anholdt på stedet.