Lørdag ved 15-tiden nåede temperaturen op på 24 grader ved Esbjerg.
Et par timer forinden blev temperaturen målt til 23,6 grader i Store Jyndevad i Sønderjylland, men den blev altså slået af Esbjerg.
Og ifølge TV 2-vejret nåede temperaturen sidst på eftermiddagen lørdag hele 24,2 grader ved den officielle målestation i Vestervig i det sydlige Thy, så Esbjerg var lørdag den varmeste by og Vesterby det varmeste sted i Danmsark.
Søndag kl. 13,50 måler TV 2 Vejret 22,6 grader i Esbjerg og 24 i Vestervig, så meget tyder på, at søndag også bliver årets hidtil varmeste dag.
Og man behøver ikke pakke sommertøjet væk, for det flotte solskinsvejr fortsætter et stykke ind i næste uge. Det er især ved de vestvendte kyster, at temperaturen når de sommerlige højder.