Esbjerg præsenterer en ny træner i morgen

Fodboldklubben Esbjerg vil i morgen fortælle, hvem der skal afløse cheftræner Jess Thorup.

I morgen bliver dagen, hvor fans af fodboldklubben Esbjerg finder ud af, hvem der skal træne deres hold i næste sæson.

Jess Thorup stopper i klubben efter sæsonen for at blive træner for det danske U/21-landshold.

Esbjerg rykkede i sidste sæson op i Superligaen efter en sæson i den næstbedste række.

Klubben var i efteråret i nedrykningsfare, men med et stærkt forår har Esbjerg spillet sig op på femtepladsen i ligaen.

Esbjerg har også spillet sig i pokalfinalen, hvor klubben møder Randers FC.