Hun stiller sig op på vægten. Øjeblikket der viser, om det går fremad eller ej.
Den boner ud på 42,2 kilo. Det er meget bedre end de 33,3 kilo, som Line Schmidt var nede på i marts sidste år.
- Jeg tabte mig 25 kilo på et halvt år, siger hun.
Line Schmidt på 20 år er ramt af anoreksi.
Vi lå vågne nat efter nat og frygtede, at vi fandt Line død om morgenen
Livsglæden forsvandt
Det var ikke godt. Især fordi der ikke var noget fedt at give af på den sportstrænede og 183 cm høje pige.
- Jeg spiste mindre og mindre. Kunne ikke få det ned. Jeg har ellers altid spist alt med glæde, men sådan var det ikke mere.
Madglæden var væk. Glæden var væk. Erstattet af mørke tanker.
- Til sidst kunne jeg ikke finde noget livsglæde mere, fortæller hun
Hvad er anoreksi
Anoreksi er en psykisk lidelse, hvor man sulter sig for at opnå en urealistisk lav vægt. Mange dyrker også meget motion eller kaster op eller tager slankepiller. Når man har anoreksi, er man meget optaget af mad, måltider, vægt og krop.
Anoreksi rammer især unge piger og bliver også kaldt for nervøs spisevægring. Når man har anoreksi, har man en forstyrret kropsopfattelse, hvor man føler sig tyk, selvom man ikke er det.
Når man møder mennesker, der lider af anoreksi, fylder lavt selvværd og en usikker selvfølelse og måske også en frygt for at blive voksen. Man føler sig meget forvirret og har behov for at få styr på sine tanker og følelser. Men fordi man ikke er i stand til det, prøver man i stedet at tage kontrol over maden. Det giver en følelse af at have styr på tingene og skubber svære tanker og følelser i baggrunden. Og slankekure og vægttab bliver et symbol på karakterstyrke og handlekraft.
Kilde: Psykiatrifonden
Frygt for at hun skulle dø
Gram for gram blev hun stadig tyndere. Til forældrene Pia og Nikolajs stadig stigende bekymring.
- Vi lå vågne nat efter nat og frygtede, at vi fandt Line død om morgenen, siger Pia Schmidt.
Line blev indlagt på Ernæringsenheden på Odense Universitetshospital. Tre gange. Desuden indlagt i Aabenraa og Esbjerg. Det var ikke gode oplevelser for hverken hende eller hendes forældre. De fortæller om manglende hjælp og mange forskellige kontaktpersoner.
Hjælpen kommer
- Jeg følte, at jeg skulle starte forfra hver gang og fortælle det hele igen. Det var frustrerende, siger hun.
- På et tidspunkt måtte vi virkelig hæve stemmen for at få noget hjælp, siger hendes far Nikolaj Schmidt.
Hjælpen kom. I form af et nyt team i Region Syddanmark. I et år har Line Schmidt haft besøg af en lille fast gruppe på to personer, som udgør Den Mobile Ernæringsenhed fra OUH, Odense Universitetshospital.
Tryghed
De besøger Line og familien i hvert fald én gang hver anden uge. Som teamet besøger ni andre unge med spiseforstyrrelser.
- Det vigtige er tryghed. Så det gælder om at opnå et godt forhold til både borgeren og hendes familie, siger sygeplejerske Maria Pilgaard fra Den Mobile Ernæringsenhed.
Projektet er et 3-årigt forsøg.
Mange besøg
Når de kommer på besøg hjemme hos borgeren - det er meget vigtigt - skal der måles og ikke mindst vejes. Men det er samtalerne med Line og hendes far og mor, der skaber tryghed og fremskridt.
Men der er ofte tale om mange besøg over mange måneder.
- Desværre er det sådan med spiseforstyrrelser, så vi kommer, så længe det giver mening for borgeren, siger Maria Pilgaard.
Livsglæden på vej tilbage
De spiser sammen med nogle af de unge med anoreksi. Men snakker kun med Line.
- Det er første gang i to år, at jeg er begyndt at kunne se noget livsglæde foran mig, siger Line Schmidt.
- Der kom meget mere ro på situationen. Vi har fået en god fornemmelse af, at der nu bliver taget hånd om vores datter, siger Pia Schmidt.
Forældre: Godt tiltag
I familien i Esbjerg er de gået med til at fortælle den smertefulde historie til TV SYD især af to grunde. Den ene handler om, at de håber for både deres egen skyld, men også for andres, at ordningen med det særlig udkørende team kan fortsætte. Foreløbig er der kun afsat penge til to år.
- Vi er meget taknemmelige for den her ordning, siger Pia Schmidt.
Line er dog også glad for den samtale, hun har med lokalpsykiatrien i Odense med halvanden uges mellemrum.
En livsfarlig lidelse
Død ved underernæring, selvmord, hjertestop, forstyrrelser i væskesalt-balancen eller død ved reernæring hvor et menneske tager på efter langvarig sult. Dødeligheden er næsten tre gange højere for et menneske med diagnosen anorexia nervosa, i folkemunde anoreksi, end i befolkningen generelt ifølge forskning fra Syddansk Universitet.
Faktisk er anoreksi den mest dødelige lidelse på tværs af psykiatriske diagnoser og trækker i gennemsnit 10-20 år fra patientens forventede levetid ifølge et såkaldt metastudie fra Oxford Universitet, der analyserer resultater fra den samlede pulje af forskning på feltet.
Citat fra Kristelig Dagblad
Kan ske for alle
Den anden grund, til at familien fra Esbjerg vil tale om det, er:
- Det her viser, at alle kan få anoreksi, siger Line.
Hun ved ikke, hvorfor det er sket. Hun beskriver sig selv som en almindelig pige med gode venner og glæde ved at spille badminton, en god familie - far, mor og lillesøster på 17 år - med almindelige liv.
- Vi finder nok aldrig ud af hvorfor. Men det vigtigste er da selvfølgelig også at hjælpe Line fremadrettet, siger Nikolaj Schmidt.
Hvor mange?
Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange der har sygdommen i Danmark, men det anslås at være ca. 5.000 personer. Af disse udgør langt størstedelen piger og kvinder, men drenge og mænd kan også udvikle anoreksi (ifølge undersøgelser udgør de cirka 10%). Antallet er stigende for både piger og drenge.
Anoreksi udvikler sig typisk i 13-20-årsalderen. Det gør det til den spiseforstyrrelse, der debuterer tidligst i livet. Sygdommen kan dog også forekomme i præpuberteten eller senere i livet.
Mor og far er de bedste
Det kom under corona-nedlukningen foråret 2021. Alting blev svært. Især det sociale.
- Nu her kan jeg godt se, hvad jeg har udsat min far og mor for, og jeg er dybt taknemmelig for deres støtte. Uden dem ved jeg ikke, hvor jeg ville have været, siger Line.
- Ville du have risikeret ikke at være i live mere?
- Ja.
Drømmen om HF
Hver gang datteren får vægten til at gå lidt op, stiger optimismen i hele familien. Men de ved godt, at der er er lang vej igen. At hun ikke tager de tabte 25 kilo på igen på et halvt år.
Men der er kommet glimt i hendes øjne igen, og hun har nu søgt ind på HF-uddannelsen på VUC i Esbjerg.
- Det er en drøm for mig at kunne tage HF-eksamenen, siger hun.
