Galleri: Danmarksmestrene er Esbjerg Energy. Sejr i overtid

Esbjerg Energy spillede tirsdag sjette finalekamp mod Herning Blue Fox - og vandt i overtid. Esbjerg er danske mestre.

For første gang i 12 år er det danske mesterskab i ishockey tilbage på Vestkysten.

Det krævede en Esbjergsejr over Herning Blue Fox i den sjette finalekamp, der blev spillet tirsdag aften i Herning. Og sådan blev det.

Men det holdt hårdt.

Efter ordinær spilletid stod det 2-2, og så skulle det hele afgøres i overtid.

Esbjergs kaptajn Aaron Lee scorede med ni minutter igen af første overtidsperiode. Dermed sendte han guldmedaljerne om halsen på Esbjerg Energy.

Mesterskabspokalen for sæsonen 2015-2016 tilhører Esbjerg Energy efter 3-2 i overtid og en samlet sejr på 4-2 i finaleserien.

Der bliver helt sikkert fest i Esbjerg tirsdag aften - og i spillerbussen!

Følg med på tvsyd.dk for at se medaljeoverrækkelse, spillerreaktioner og meget mere.

TV SYD opdaterede bloggen løbende under hele kampen. Du kan se kampens forløb her.

LIVE: Sjette finalekamp direkte fra Herning

liveblog