Asta lå i sin seng hjemme hos sin mor og papfar.

Flere gange havde Astas mor sneget sig ind på hendes værelse, videre hen til hendes seng og forsigtig løftet sin hånd hen til Astas næse og mund. Var der mon vejrtrækning? Astas mor frygtede at finde sin datter død. Heldigvis havde Astas åndedræt varmet morens hånd hver gang. Asta var til stede fysisk, men hun var ukontaktbar på grund af opioider og angstdæmpende og søvnfremkaldende medicin. Hvor meget hun havde taget, kan hun ikke huske.

Fra Asta var 14 år gammel, til hun blev 16 år, var hun misbruger af benzodiazepiner eller benzoer, der er en angstdæmpende og søvnfremkaldende medicin, som kan være meget vanedannende. 

Samtidig eksperimenterede hun med opioider såsom oxycontin, tramadol og morfin. Hun var i perioder så påvirket, at det i dag gør det svært for hende at genkalde fortiden.

- Jeg har fået ting fortalt, hvor jeg har tænkt ”shit, har jeg virkelig gjort det.”

Når hun i dag tænker tilbage på sit misbrug, ser hun en usikker, ensom og rastløs pige for sig.

Asta er en af de danskere, som har været afhængig af opioder. Seneste tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed viser, at danskerne i 2016 fik udskrevet opioider svarende til 40 millioner døgndoser af morfin. Tallet er i 2021 faldet til 28 millioner døgndoser, hvilket svarer til et fald på 29 procent.

Men misbrugsekspert Jan Petersen fra Petersen Consult, fortæller, at der findes et stort mørketal.

- Det er min erfaring. For ti år siden snakkede man ikke om piller blandt unge mennesker, det gør man altså nu, siger han med henvisning til både opioider og angstdæmpende og søvnfremkaldende medicin som benzodiazepiner.

- Her i biksen bruger vi betegnelsen opioider over alle piller, fordi det ofte er samme effekt, pillerne har, når man blander dem med alkohol og andet, som folk ofte gør, siger han.

Han har med sit firma igennem 10 år samarbejdet med blandt andre kommuner om at hjælpe unge misbrugere.

Selv om der bliver udskrevet færre opioider, har TV 2 Kosmopol har fundet ud af, at hver fjerde kommune i hovedstadsområdet i større eller mindre grad har kendskab til unges brug af opioider. Samtidig har JydskeVestkysten fundet frem til, at problemet breder sig alvorligt blandt unge i Esbjerg og Ribe.

Sidste år talte TV2 ØSTJYLLAND med misbrugscentre i Randers, Norddjurs, Syddjurs, Aarhus, Silkeborg og Horsens, som beskrev det som et stort problem blandt unge.

Over grænserne

Asta kom til verden en sommerdag i juni 2003. Hun voksede op i København i en almindelig familie. Men det hele begyndte først 13 år senere. Asta gik i skole, men det var ikke sjovt for hende. Det var ikke det boglige, der drillede hende. Tværtimod gik det hele ret nemt for hende.

Hun kedede sig. Hun opsøgte nogle af de ældre børn, som eksperimenterede med alkohol, cigaretter og hash. Og Asta gjorde det samme.

- Vi forstærkede hinanden, og det blev vildere og vildere.

Vildskaben skabte kaos. Kaosset blev til en depression. Der var ikke andet at gøre. Hun skulle indlægges på psykiatrisk afdeling. Hvor længe hun var der, kan hun ikke huske.

Indlæggelsen hjalp ikke. Der var fart på. Stofferne tog til. Hun eksperimenterede mere og mere, og som 14-årig prøvede hun benzoer første gang. Pillerne slukkede for tankerne, for ensomheden og for usikkerheden. Hun jagtede pillerne for at fjerne følelserne.

Efter Astas indlæggelse beslutter hendes mor og papfar at flytte til Vejle. De er begge oprindeligt fra Jylland, og de savnede den jyske charme. Måske var det en ny start?

Der skulle mere til at stoppe Asta. 

De var billige og smagte godt

Faktisk var medicinen så stor en del af hende, at hun ikke kunne forestille sig et liv uden.

- Det var svært at snakke med folk uden at være påvirket. Jeg kunne ikke se, hvilket fællesskab vi ellers skulle have. På hvilket grundlag skulle vi være venner, hvis ikke der var stoffer involveret.

Pillerne købte hun over de sociale medier, primært Snapchat eller Instagram. Herigennem købte hun piller for de penge, som hun havde formået at skrabe sammen.

Hvor mange penge brugte du på det?

- Det aner jeg ikke. Jeg kan ikke en gang fortælle dig et cirkatal, men det var mange.

- Jeg kan huske, at jeg var i Vejle, og så morgenen efter vågnede jeg op på Kolding Sygehus. Hvordan jeg var kommet derhen og hvorfor, det husker jeg ikke.

Det skræmmer hende at tænke tilbage på, hvor stor hendes afhængighed var. Af primært benzodiazepiner, men også mange andre stoffer.

Benzodiazepinerne havde den sideeffekt, at Asta mistede appetitten. Ofte var hun så dopet, at hun glemte at spise. Hun tabte sig omkring 15 kg og blev gennemsigtig i huden.

Benzoer er små, hvide piller, som smager af jordbær. For at få en hurtig virkning tyggede og slugte Asta pillerne.

- Jeg ved ikke, hvor mange jeg tog, men der var mellem ti og 15 benzoer i et bræt, som man kalder det, og så kostede de mellem 50 og 150 kroner. Så de var billige.

Det hele blev for meget, og Asta blev indlagt på psykiatrisk afdeling i Aabenraa. Her trappede hun ud af medicinen. Præcis hvor længe hun var der, kan hun ikke huske.

Asta i dag

En aften sad hun på sit værelse på den psykiatriske afdeling og skrabede de sidste stoffer sammen, som hun havde formået at smugle ind. Der var ikke nok til, at det ville påvirke hende.

- Jeg tænkte: Hvor er jeg ynkelig.

Det var i dette øjeblik, at Asta besluttede sig for at stoppe.

At blive stoffri ville kræve meget. Men denne gang var hun opsat på, at det skulle lykkes.

- Jeg blev ikke clean for min mor, min far eller min lillesøsters skyld. Jeg blev clean for min egen skyld. Jeg ville have et værdigt liv.

Abstinenserne var næsten ulidelige. Hendes hjerte pumpede i brystkassen, mens hun skiftevis frøs og svedte. Rastløsheden ramte hende som en mur, og tankemylderet overfaldt hende.

- Det var som et åbent sår. Jeg skulle starte fuldstændig forfra. Alle mine ”venner” var jo misbrugere, og for at jeg kunne blive clean, var jeg nødt til at skære dem fra. 

Fra Asta var 14 år, til hun var 16 år, var hun misbruger. Misbruget fik først sin ende, da hendes sagsbehandler kom med et tilbud. En konsulent fra Petersen Consult, et konsulentfirma i Esbjerg, som hjælper unge misbrugere, blev koblet på Asta. Én, hun kunne ringe til døgnet rundt. Selv når klokken var tre om natten, og trangen trængte sig på, var der en at snakke med.

Asta skulle kæmpe for at komme ud af sit misbrug. Uden sine nærmeste tør hun ikke at tænke på, hvor hun ville være i dag.

Men Asta har en ny historie. For hun er kommet på den anden side af misbrugslivet og har i dag et almindeligt liv.

Asta er flyttet til Esbjerg, hun er 19 år og læser til lærer. Hun arbejder i dag hos Petersen Consult, hvor hun bruger sin erfaring og viden til at hjælpe andre misbrugere.

- Jeg har selv været der, derfor kan jeg bruge min fortælling til at hjælpe andre.

Asta har fulgt med i den massive mediedækning af opioider, derfor finder hun det rigtigt at fortælle sin historie.

- Min historie er vigtig, fordi det kan inspirere andre til at stoppe. Opioider og benzodiazepiner er enormt vanedannede og ødelæggende. Jeg har fået frarøvet en stor del af min ungdom på grund af stoffer, og det ønsker jeg ikke for andre.

Fortiden har efterladt sine ar på Asta. Arrene minder Asta om alt det, hun har været igennem, og hvor langt hun er kommet. 

I dag har hun ikke længere kontakt med sine misbrugsvenner.