Lastbil væltet mellem Korskroen og Varde

En væltet kølelastbil skaber onsdag morgen trafikale gener på hovedvej 11 mellem Korskroen og Varde.

- Vi fik en melding om den væltede lastbil lidt over kl. 5. Chaufføren har mistet herredømmet over vognen, da han kom ud i rabatten og nu ligger lastbilen og spærrer delvist vejbanen i nordlig retning mod Varde, oplyser vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Ingen mennesker er kommet noget til - og ved 10,30-tiden var lastbilen er rejst op og trafikken atter normal mellem Korskroen og Varde.

Se video - varighed 19 sekunder:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.