TV der bevæger dig

MC-klub i klemme i rocker-opgør

Motorcykelklubben Wild Turkeys i Esbjerg m å opgive deres klublokaler på grund af striden mellem Hells Angels og Guardias Diablo/Bandidos.

Wild Turkeys må nu opgive sine klublokaler i Esbjergs indre by.

Klublokalerne ligger i Finlandsgade i samme bygning som den ene part i rocker-striden: Nemlig Guardias Diablo, der er en supportergruppe til Bandidos.
Ifølge TV SYDs kilder kan de 14 medlemmer af Wild Turkeys ikke få lov til frit at bruge deres lokaler, men skal hver gang bede naboen - om lov. Og det kan kun ske under særlige vilkår.

Kan ikke bruge klublokalerne

- Vi har ikke noget med hverken Guardias Diablo eller striden at gøre, men vi er ikke længere interesserede at være i lokalerne i Finlandsgade, siger kassereren i Wild Turkeys MC, til jv.dk.
Han vil overfor jv.dk ikke gå ind i de nærmere omstændigheder, men fastslår at det ikke længere er muligt for klubben at bruge lokalerne i Finlandsgade.

Ønske: Nye lokaler

Nu håber motorcykelklubben at kunne finde nye lokaler et andet sted.
- Derfor håber vi nu, at Esbjerg Kommune vil hjælpe os med at komme i andre lokaler. Vi er i hvert fald i gang med at finde en løsning, siger han.
Så sent som onsdag ransagede politiet lokalerne hos Guardias Diablo.