Stella Sørensen kan godt lide chokolade, men det er plejepersonalet trætte af. Det er nemlig angiveligt chokolade og sukker, der slår den ældre dames mave i stykker.
Derfor har personalet på Områdecenter Gjesing Midtby i Esbjerg, bedt Stella Sørensen underskrive en skriftlig aftale om hendes madvaner: ?Stop med at spise sukker og chokolade, eller vi stopper med at hjælpe dig.?
Også kvindens elektriske kørestol er ifølge aftalen i fare.
Esbjerg Kommune har beklaget
Stella Sørensens søn, Tom Sørensen, har meldt personalet til politiet, og Esbjerg Kommune har i dag beklaget situationen.
-Vi vil straks revurdere aftalen sammen med beboeren og eventuelt beboerens pårørende, så aftalen afspejler beboerens ønsker og opfattelse af livskvalitet, siger direktør for Sundhed & Omsorg Arne Nikolajsen i en pressemeddelelse.
Se mere om historien, og mød Stella Sørensen, i TV SYD i aften kl. 19.30.
Se klippet her:
Varighed: 01:56