På forhånd havde Syd- og Sønderjyllands Politi og Esbjerg Kommune gjort forberedelser til festen. Der var indført midlertidig standsningsforbud flere steder i nabolaget til Bandidos-klubhuset i Finandsgade.
En løsning, der både gav plads til at parkere motorcyklerne, og til at borgerne kunne parkere deres biler tæt ved deres boliger i Finlandsgade.
Ifølge politiet sluttede rockerfesten forholdsvist tidligt lørdag aften.
- Vi var til stede ved Bandidos-klubhuset og holdt øje med, hvad der foregik. Det hele gik dog stille og roligt uden det store besvær for politiet, siger vagtchef Erik Lindholdt, Syd- og Sønderjyllands Politi, søndag morgen til TV SYD