Se video: Vestjyder blæser på farten ved vejarbejde

I tre uger følger Vejdirektoratet trafikanternes fart ved seks vejarbejder i forskellige landsdele. Og trafikanterne ved et vejarbejde ved Tjæreborg i Esbjerg er suverænt de værste fartsyndere.

Ved Tjæreborg overholder kun omkring 14 procent af trafikanterne farten. Flere end otte ud af 10 bilister blæser på skiltene med nedsat hastighed.

Kampagnen rummer en opsigtsvækkende plakat med et par øjne, der betragter trafikanterne, samt skilte med budskaber som "Din fart smitter" og "Her kører vi max. 50 km/t." På den måde benytter den sig af den metode, der kaldes nudging ? altså at "puffe" til trafikanternes adfærd, så de overholder hastigheden, når de kører forbi et vejarbejde.

Kampagnen er bygget op som en konkurrence mellem forskellige landsdele. Ved seks udvalgte vejarbejder bliver trafikanternes hastighed målt i uge 36, 37 og 38. Og vinderne bliver den landsdel, der forbedrer sig mest - og her ligger vestjyderne altså dårligst, hvad heller ikke er gået politiets næse forbi.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Se video om Vores Fart-kampagnen - varighed 52 sekunder

Se indslaget fra TV SYDs middagsudsendelse herunder (varighed 20 sekunder)