Tredje forsøg på at finde Martin i Nepal er mislykket

Martin Udsen Overgaard fra Fanø ville bestige et bjerg i Himalaya, men forsvandt, og har nu været væk i to måneder. Familien har haft tre ekspiditioner ude at lede, men det er endnu ikke lykkes at finde ham.

26-årige Martin Udsen Overgaard fra Fanø begav sig den 6. marts ud på en vandretur alene i Nepal. Han havde efterladt noget tøj på et hostel og sagde, han ville vende tilbage, men han kom aldrig.

Martins venner og familie har ikke hørt fra ham siden den 2. marts.

Martin mødte en gruppe trekkere på toppen af bjerget Tsergo Ri i Himalaya, men de valgte at tage en anden vej ned af bjerget end Martin, og siden har ingen set den 26-årige fannik.

Martin Udsen Overgaards familie og venner har nu tre gange gange været i Nepal for at lede efter ham, senest er en 12 dage lang eftersøgning netop afsluttet uden resultat. 

Familien har oprettet en indsamling på caremaker.dk, hvor de indtil videre har indsamlet knapt 181.000 kroner - midler der bruges til at finiansiere eftersøgningerne af ham i det bjergrige område i Himalaya. 

Både på facebooksiden "Find Martin Udsen" udtykker familie og venner stadig håb for at finde deres bror, søn og ven i live.

Lørdag den 13. maj har familien arrangeret en mindehøjtidelighed og en slags fødselsdagsfest i København for Martin, skriver de på facebooksiden Find Martin Udsen Overgaard

Martin Udsen Overgaard er oprindeligt fra Fanø. TV SYD har kontaktet familien for en kommentar, men de har ikke svaret. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.