Miljøminister Lea Wermelin (S) skal endnu engang i samråd om PFAS. I hvert fald hvis det står til Anni Matthiesen (V).
- Der går næsten ikke en uge, uden at der er nye historier fremme om PFAS, og jeg kan simpelthen ikke forstå, at der ikke bliver lavet en national handlingsplan, lyder det fra Anni Matthiesen, der er medlem af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Hun mener, at det lige nu er for svært at gennemskue, hvor man skal henvende sig, når problemerne opstår.
- Ministeren bliver nødt til at samle brikkerne, så ansvaret ikke bliver skubbet ud til fem forskellige styrelser, regionerne og kommunerne. Jeg synes, hun stikker hovedet i busken, når hun ikke tager ansvaret på sig og får lavet en samlet plan for, hvad man gør, når man opdager problemer med de her giftstoffer, siger Anni Matthiesen.
Miljøministeren reagerer efter venstrepolitikeren har udtrykt sin bekymring for PFAS-situationen overfor TV SYD. Det kan læses i tekstboksen nederst i artiklen.
Utydelig udmelding
I weekenden kom det frem, at der var fundet PFAS i mængder over grænseværdien i samtlige drikkevandsboringer på Fanø. Indtil videre har Styrelsen for Patientsikkerhed ikke frarådet at drikke vandet på Fanø, men oplyser, at borgerne kan drikke vandet i en begrænset periode uden dog at definere det nærmere.
Vi har sovet i timen ja. Det må jeg bare indrømme, men jeg havde helt ærligt aldrig hørt om PFAS og PFOS, før sagen fra Korsør kom frem.
Den udmelding har fået Anders Kronborg (S), som også er medlem af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg til at reagere.
- Det er for utydeligt, hvad det betyder. Snakker vi 10 år, fem år, et halvt eller mindre? Hvor hurtigt skal vi reagere? spørger han, og sagen har fået ham til at kontakte ministeren.
- Jeg har skrevet til Lea Wermelin i går (tirsdag red.) for at få svar på, hvad den begrænsede periode dækker over, tilføjer han.
Næste nitte
Fanøs borgmester Frank Jensen (Radikale Venstre) er på baggrund af sagen blevet spurgt til en løsning, men ifølge Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, bør det ikke være op til den enkelte kommune at løse udfordringerne.
Han mener, at problemerne med de sundhedsskadelige fluorstoffer kræver en national strategi, og det bliver nu bakket op af Anni Matthiesen.
- Nu trak Fanøs borgmester en nitte den her gang. Det kan være en anden borgmester i næste uge, og hvad gør man så? Drikkevandet er ministerens ansvar. Det kommer hun ikke uden om, lyder det fra venstrepolitikeren.
Anders Kronborg efterlyser også, at staten hjælper til.
- Helt principielt skal staten forholde sig til, hvad man gør, når samtlige boringer i en kommune som Fanø viser sig at være forurenede. Jeg mener, at staten bør gå ind og hjælpe økonomisk med en løsning, siger han.
Kendt problem i udlandet
I USA har der i årevis været store problemer med PFAS-forurening, og i 2014 blev flere svenske vandværker lukket på grund af forhøjede værdier af PFAS. I Danmark kom de giftige stoffer først for alvor på dagsordenen, da der sidste forår blev fundet markante værdier i kvæg, der havde græsset nær en brandskole i Korsør.
Her blev der tidligere brugt brandslukningsskum med fluorstoffet PFOS i, og det har efterfølgende vist sig, at 118 personer, som har spist kød fra køerne ved brandskolen, har forhøjede værdier af PFOS i kroppen.
Philippe Grandjean undrer sig over, at vi i Danmark ikke for år tilbage har kortlagt problemerne omkring PFAS, men kendskabet til dem har ikke været der, lyder det.
- Vi har sovet i timen ja. Det må jeg bare indrømme, men jeg havde helt ærligt aldrig hørt om PFAS og PFOS, før sagen fra Korsør kom frem, siger Anni Matthiesen.
- Jeg har siddet i Folketinget siden 2019, og lige siden, jeg hørte om PFAS første gang, har jeg spurgt ind til det, men det er helt klart en huskekage til os alle om, at vi skal frem i bussen og finde en løsning på det her, siger Anders Kronborg.
Krav til test af drikkevand
Miljøministeriet oplyser, at det er et krav i Danmark at teste drikkevandet for PFAS. Det blev allerede i juni 2021 anbefalet at teste drikkevandet for PFAS, og pr. 1. januar i år blev det et officielt krav i forbindelse med den nye drikkevandsbekendtgørelse.
Miljøstyrelsen har oplyst, at der siden 2016 er gjort 25 fund fra 18 forskellige vandforsyninger af PFOS i drikkevand over detektionsgrænsen på 0,001 mikrogram pr liter. Drikkevandsprøverne dækker over prøver taget ved afgang fra vandværk, på ledningsnettet og prøver udtaget ved forbrugers taphane.
De nyeste tal fra Danske Vandværker viser tre vandværker med fund over 0,002 mikrogram/l, som er det nye kvalitetskrav for summen af fire PFAS-stoffer inklusiv PFOS.
Nu vil både han og Anni Matthiesen så gerne have ministeren på bane for at få nogle svar.
- Nu kender vi så til stofferne, og med den viden, vi har nu, så synes jeg, ministeren bør tage ansvar, og det kan jo også være, det er noget, hun skal drøfte med sine udenlandske ministerkolleger, tilføjer hun.
Lea Wermelin har tidligere været i samråd om problemerne med PFOS. Blandt andet i juni og oktober sidste år. Også i april i år havde Anni Matthiesen og partifællen Jacob Jensen kaldt ministeren i samråd om emnet, og i begyndelsen af august vil Matthiesen altså kalde Lea Wermelin i samråd endnu engang.
Svar fra ministeren:
Lea Wermelin har onsdag eftermiddag sendt følgende svar til TV SYD om sagen:
- Jeg kan godt forstå, at der er bekymring på Fanø ovenpå fundet af de her evighedskemikalier i drikkevandet. Det er i det hele taget vigtigt, at vi finder ud af, hvilke områder der kan være forurenede af PFAS, så vi kan handle på det. Kravene til vores drikkevand er blevet strammet, og alle kommuner skal teste for netop de her stoffer.
- Jeg har også sat gang i en national kortlægning af de potentielt værste kilder til forurening med PFAS. Myndighederne er i fuld gang med at undersøge omfanget af PFAS. Vi er i gang på alle fronter. Så i mine øjne sparker Venstre en åben dør ind.
- Senest har jeg bedt alle kommuner om at teste badevandet for PFAS-stoffer, og Danmark arbejder helt generelt for at forbyde gruppen af de tusindvis af PFAS-stoffer igennem EU.
