TV der bevæger dig

Kryb-I-Ly Kro i brand: 200 evakueret

Et par hundrede gæster fik sig noget af en morgenvækning, da de klokken lidt i fire onsdag morgen blev evakueret. Årsagen var røgudvikling fra saunaen på det hotel, de boede på.

00:52

Foto: Google Street View

1 af 4

Klokken 3.39 kom den første melding om brand på den gamle kro. Herefter blev samtlige gæster på hotellet evakueret til hotellets restaurant, hvor de i øjeblikket venter på, at det er sikkert at komme tilbage på værelserne.

Ifølge vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Bent Hedeager Nielsen, så er branden højest sandsynligt startet i hotellets kælder.

- Det tyder på, at branden er startet i saunaen, som er i kælderen. Men vi må vente på de brandtekniske undersøgelser før vi kan sige det med sikkerhed, siger vagtchefen til TV SYD.

Mest sete på tvsyd.dk