Ove P. ny træner i FC Fredericia

Ove Pedersen fra Thyregod er ny træner i FC Fredericia.

FC Fredericia har fået ny træner - endda en af de mest erfarne i dansk fodbold.

Den 60-årige Ove Pedersen med en fortid i bl.a. OB, Esbjerg og AGF skal svinge trænerpisken i FC Fredericia det næste års tid.

- Vi får en virkelig kapacitet i dansk fodbold, siger Stig Pedersen, direktør i FC Fredericia, til Fredericia Dagblad.

Ove Pedersen afløser Peter Sørensen, der var hentet til klubben i slutningen af sæsonen med det ene formål at redde klubben fra nedrykning.