Succes for genoptræning af ældre

Konceptet med at genoptræne ældre, så de kan klare sig uden - eller med mindre - hjemmehjælp er blevet en kolosal succes. Kommuner øjner muligheder i sparetider...

Ideen er bl.a. fostret i Fredericia, og den har bredt sig som en steppeild. Her i regionen bl.a. til Tønder, Aabenraa, Sønderborg og senest Kolding. På landsplan er 23 kommuner gået igang - og et lignende antal har vist interesse.

Det har de også mærket i Fredericia, hvor der har været holdt fire daglange seminarer - og senere på måneden skal konceptet forelægges 1200 mennesker i Kommunernes Landsforening.

Kan spare på hjemmehjælp

Ideen er, at de ældre skal tilbydes genoptræning for at de bedre kan klare hverdagen. Dermed kan kommunen måske spare på hjemmehjælp, og det er sød musik i politikernes ører.

Svend aage kan selv

Men de ældre er også glade for ordningen. TV SYD har besøgt den 80-årige Svend Aage Petersen, der ikke kunne klare personlig pleje eller selv smøre mad tidligere. Det kan han i dag.