Dagligt kører der fire gange så mange biler ind i landet ved de sønderjyske grænseovergange i forhold til grænserne på Lolland og Falster. Alligevel udgør antallet af kontrollerede personer kun to tredjedele.
Det viser tal fra Justitsministeriet og Vejdirektoratet.
I årets første fire måneder kontrollerede Syd- og Sønderjyllands Politikreds i gennemsnit 2.165 personer per dag. I den samme periode lavede Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi 3.282 kontroller.
Du kan se fordelingen på de enkelte grænseovergange ved at klikke på nedenstående Google Maps-kort.
Det fremgår også, hvor mange køretøjer der dagligt krydsede grænsen.