Sommerpakken er en genial støtte til landdistrikterne

Gratis færgebilletter har reddet os, siger vinbonde på Årø.

- Det har været en super hjælpepakke.Det har reddet vores økonomi. 
Så kontant beskriver en begejstret vinbonde på Årø, Jacob Lei, regeringens sommerpakke, som i juli betød gratis færgebilletter for gående og cyklister til de danske øer.

Mere en en million passagerer tog imod tilbudddet, og på Årø i Lillebælt med 150 beboere steg antallet af gæster med 225,3 procent. Det viser nye tal fra Transportministeriet og Molslinjen. 

Det væltede ind

Efter forårets coronanedlukning havde Jacob Lei udsigt til et stort, sort hul i pengekassen, men regeringens sommerpakke har i den grad fyldt hullet op, fortæller en meget glad vinbonde.
- Pludselig væltede det ind med endagsturister. Det er en super måde at give landdistriktsstøtte på. Man bruger offentlige midler til direkte af skabe vækst og arbejdspladser i et område, som ellers har det svært, siger Jacob Lei.
Hør ham i klippet her.

Vinbonde på Årø, Jacob Lei, er meget begejstret for sommerpakken. 

Fantastisk

Også formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, er begejstret.
    Effekterne af sommerpakken kan i den grad mærkes ude på øerne. Rekordmange besøgende, fulde huse på spise- og overnatningssteder, ligesom vores Ø-pas er blevet revet væk. Mit håb er, at mange danskere denne sommer har fået øjnene op for den fantastiske feriedestination, vores land er og vender tilbage næste år. Og så er det bæredygtigt og klimavenligt for danskere at holde ferie i Danmark, siger Steffen Damsgaard.