De sidste mange år har politikerne efterspurgt unge iværksættere.
Det budskab har to 14-årige drenge i Løsning taget til sig, for når klassekammeraterne og vennerne, Vilhelm Winther Jørgensen og Jonas Helmuth, ikke går i 8. klasse på Bøgballe Friskole, så bruger de meget af deres fritid i hver sit værksted.
Her laver de to hobbysnedkere alt fra skærebrætter til taburetter, og én ting er vigtig: Der skal være træ i spil - og gerne meget af det.
- Vi har krudt i røven. Vi gider ikke sidde stille foran computeren eller læse en bog, så vi er nok lidt specielle på det punkt, siger Vilhelm Winther Jørgensen, mens en lille latter titter frem.
Og derfor var det helt nærliggende for dem at kaste sig ud i snedkeriet - deres alder til trods. For de ser det ikke som nogen hindring for at drive egen forretning, at de 'kun' er 14 år.
- Man kan da gøre, hvad man vil, hvis man bare har lysten, lyder svaret prompte.
Passionen for træ
For de to venner er det især det at kunne vise et fysisk produkt frem, der er blevet brugt tid og energi på, som driver dem.
- Der er altså ikke noget federe end at kunne vise noget frem, hvor man kan fortælle om alle detaljerne og hele processen. Det kan for eksempel være, hvordan man har fyldt en knast ud, siger Vilhelm Winther Jørgensen, der hurtigt bliver afløst af Jonas Helmuth.
-Ja, og det er bare fedt at være stolt over de produkter, man laver, og mærke tilfredsheden, når man har lavet den perfekte fingertapning eller lignende, siger han.
Og de er ikke de eneste, der synes godt om det, de får produceret.
Indtil videre har de nemlig solgt for flere tusinde kroner hver især, men det er ikke ensbetydende med, at der er råd til alt, hvad et teenagehjerte begærer.
- Der går rigtig mange timer med at lave et produkt, så det er ikke sådan, at man skal tælle sin timeløn, siger Jonas Helmuth.
- Nej, hvis man tænker: 'Nu skal jeg starte min egen biks og bare tjene mange penge', så tror jeg, at man skal finde sig et job som avisdreng eller flaskedreng, følger Vilhelm Winther Jørgensen op.
Men lidt penge er det blevet til, og de er blevet geninvesteret i nyt og bedre værktøj og maskiner.
Træ er venskabets lim
At de to klassekammerater har lavet hver sin snedkerforretning og ikke lavet en fælles, er der en helt særlig grund til.
- Hvis vi havde en fælles snedkerbiks, så er jeg bange for, at vi kunne risikere at ødelægge vores venskab, siger Vilhelm Winther Jørgensen, mens Jonas Helmuth nikker bekræftende.
De er nemlig bange for, at de ville komme til at konkurrere mod hinanden, ligesom de forudser, at arbejdsindsats og løn kan blive en udfordring.
Venskabet betyder en hel del for dem, og det vil de ikke sætte over styr. Snedkeruniverset danner på mange måder en ramme om venskabet og værner om det, de har sammen.
- Der er ikke mange steder, at der er to, der har så speciel en hobby, og derfor er det dejligt, at vi kan dele det, fortæller Vilhelm Winther Jørgensen, mens Jonas Helmuth uddyber:
- Vi har også noget, som vi kan snakke sammen om, og noget, som vi begge brænder for, som vi kan dele. Vi tager også en gang imellem en dagstur til Fyn for at købe planker, og så hygger vi os med det.
Snedkere i fremtiden
Og det kan nok blive til mange flere ture østpå for de to selvlærte snedkere, for de har på ingen måde gang i et hobbyprojekt.
Dette er blot begyndelsen på noget større.
- Jeg drømmer om blive møbelsnedker, måske maskinsnedker, men det vil tiden vise, siger Vilhelm Winther Jørgensen.
- Jeg kigger mest på møbelsnedker, så det er nok den vej, jeg vælger at gå, siger Jonas Helmuth.
