Ankestyrelsen giver mor ret til at passe sin autistiske søn

Kommunen tog fejl. Det er ankestyrelsens vurdering, efter at Janie Ryberg af Hedensted Kommune blev frataget den tabte arbejdsfortjeneste, hun fik for at passe sin søn.

Der var ikke belæg for, at Hedensted Kommune kunne stoppe med at betale Janie Ryberg lønkompensation i forbindelse med, at hun passer sin 8-årige søn.

quote

Det er lidt en blandet følelse, for vi har vundet slaget, men ikke hele krigen endnu

Janie Ryberg, mor og lønkompensationsmodtager

Det står klart, efter ankestyrelsen har givet Janie Ryberg medhold i klagen mod Hedensted Kommune og hjemvist sagen.

- Det er en fed følelse, siger Janie Ryberg.

Hun har de seneste tre år modtaget lønkompensation i form af tabt arbejdsfortjeneste for at tage sig af sin 8-årige søn Niklas, som har infantil autisme og ADHD, og derfor går i skole 11 timer om ugen, og ellers passes hjemme.

Den kompensation ville Hedensted Kommune fratage Janie Ryberg, da de ikke vurderede, at hun var i stand til selv at passe sin søn.

I stedet ville kommunen tilbyde barnepigetimer, som kunne varetage pasningen af Niklas.

Men selvom ankestyrelsen har givet Janie Ryberg medhold i klagen, så er sagen ikke nødvendigvis slut endnu.

I afgørelsen fra ankestyrelsen til Janie Ryberg, giver de hende ret i, at Hedensted Kommune ikke havde belæg nok til at fratage lønkompensationen.
I afgørelsen fra ankestyrelsen til Janie Ryberg, giver de hende ret i, at Hedensted Kommune ikke havde belæg nok til at fratage lønkompensationen.
Foto: Udklip fra ankestyrelsen afgørelse til Janie Ryberg.

Håber på et bedre samarbejde

Ankestyrelsens afgørelse betyder, at Hedensted Kommune skal indhente bedre bevis og belæg for deres beslutning, inden de kan ændre i Janie Rybergs kompensationsordning. 

Det betyder dog ikke, at Janie Ryberg er sikret fremover. For kommunen kan vælge at genoptage sagsbehandlingen.

- Det er lidt en blandet følelse, for vi har vundet slaget, men ikke hele krigen endnu, siger hun. 

Afgørelsen er dog ikke uden betydning. 

For udover, at den giver Janie Ryberg lønkompensationen tilbage, så håber hun også på, at kommunen fremover vil kommunikere mere med hende.

- Jeg håber, de tager ankestyrelsens ord til efterretning og vælger at samarbejde mere, end det jeg har oplevet tidligere, siger Janie Ryberg. 

Det er ikke første gang, at ankestyrelsen sender sager tilbage til Hedensted Kommune. En Facebookgruppe for borgere, der mener, de har fået dårlig sagsbehandlingen i Hedensted Kommune, har fået over 350 medlemmer.