Øjenbæ fjernes

Bygningerne har længe stået og set forfaldne ud ved Hovedvejen mellem Vejle og Horsens, men nu er det slut.

Arbejdet er gået i gang med at fjerne de bygninger, der i 27 år husede Friis Køkken og Bad. De seneste seks år har de dog stået tomme og det er gået hårdt ud over bygningerne.

Grunden er til salg, men endnu har ingen interesserede meldt sig med et nyt projekt.

Grunden må ifølge lokalplanen kun benyttes til erhverv. Resterne af køkkenbutikken ventes at være helt væk i løbet af få uger.