TV der bevæger dig

Gammel losseplads laves om til bakkelandskab

Den tidligere Dagnæs/Bækkelund Losseplads, der har ligget brak i årtier, skal nu omdannes til et bynært rekreativt område i Horsens.

Den tidligere Dagnæs/Bækkelund Losseplads, der har ligget brak i årtier, skal nu omdannes til et bynært rekreativt område i Horsens. Foto: Bárður Michaelsen, TV SYD

00:43

Horsens Kommune vil nu forme den gamle losseplads som et bakkelandskab, siger Flemming Larsen, afd.chef, Natur og Miljø.

1 af 2

Et 55.000 kvadratmeter stort område (svarende til otte fodboldbaner) i den sydøstlige del af Horsens – den tidligere Dagnæs/Bækkelund Losseplads - har ligget brak i årtier, men nu sker der noget.

Siden lossepladsen blev lukket i 1968, har området været afspærret og ligget uplejet hen – til stor ærgrelse for naboerne.

Horsens Kommune vil nu forme den gamle losseplads som et bakkelandskab med jord, som alligevel skal køres væk fra anlægsprojekter i Horsens Kommune.

Den gamle losseplads har været en skamplet i Horsens i rigtig mange år.

Ole Pilgaard Andersen (DF), formand for Teknik og Miljøudvalget, Horsens Kommune

Der skal foretages miljøundersøgelser af området, og jord skal køres på for at afdække den gamle losseplads ordentligt. Kommunens jordundersøgelser foregår i samarbejde med rådgiverfirmaet NIRAS.

Horsens Byråd har afsat 1,7 mio. kr. til det forberedende arbejde, men planen er, at det rekreative område på sigt skal hvile i sig selv ved indtægter fra modtagelse af overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter.

00:43

Horsens Kommune vil nu forme den gamle losseplads som et bakkelandskab, siger Flemming Larsen, afd.chef, Natur og Miljø, Horsens Kommune.

Luk video

Borgerne får et nyt stort rekreativt område - og bygherrerne i Horsens slipper for at køre så langt med overskudsjord, siger Ole Pilgaard Andersen (DF), der er formand for Teknik og Miljøudvalget.

- Den gamle losseplads har været en skamplet i Horsens i rigtig mange år, så det bliver en gevinst for alle at få omdannet området til et spændende rekreativt sted, siger Ole Pilgaard Andersen til TV SYD.

Horsens Kommune vil inden årets udgang indkalde til borgermøde om planerne for den gamle losseplads i Dagnæs.