Hør den nye sang, der skal tænde lys hos børn i sorg

Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Flere børn og unge fra Horsens har været med til at lave en sang og musikvideo, som skal jeg hjælpe dem og andre igennem sorgen ved at miste en forældre.

Som et lyn fra en klar, blå himmel, tog du afsted, jeg så dit lys forsvinde.

Få ord med et rammende budskab og begyndelsen på Peter Bjørnskovs nyeste sang.

Han har ikke skrevet sangen 'Tænder Lys' alene eller til sig selv, men sammen med og til de børn og unge, der går i en sorggruppe i SundBy Horsens.

- Den handler om, at man kommer helt ned, når man lige mister en af sine forældre, og at man skal nok komme ovenpå igen, siger 12-årige Noah Alexander Christiansen.

Han mistede sin mor i april og kommer i sorggruppen hver anden mandag.

En svær snak

Når man mister en forældre, kan det være svært at snakke med sine venner og familie, som står udenfor, om det.

I sorggrupperne i SundBy Horsens mødes de over en bid mad, en løs snak, men også en seriøs snak.

- Jeg synes stadigvæk, det er svært, men det hjælper. Man føler sig så alene, for vi kan jo godt snakke med vores venner om det, men de kan ikke sætte sig ind i det på samme måde som dem i sorggruppen, siger Noah Alexander Christiansen.

Selvom de er gode til at snakke om det hjemme i huset i Hornsyld, kan hans far, Lasse Christiansen, godt mærke en forskel.

Familien hører indimellem sangen fra Bjørnskov. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

- Jeg kan mærke, at de er mere afslappede efter hver gang, de har været i sorggruppen, siger han.

Han fandt grupperne til både Noah og lillesøsteren.

- Det betyder rigtig meget, for når man har mistet én, kan man snakke med venner og familie, men de kan ikke sætte sig ind i det på samme måde. Så det er megagodt for os alle sammen, siger Lasse Christiansen, der altså har samme oplevelse af gruppen som sin søn.

De deltog alle tre i optagelserne til musikvideoen, som skal være med til at tænde et lys i mørket.

Alle børn og unge kunne lave en lyspose til musikvideoen. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Der ér lys

I første omgang var sanger og sangskriver Peter Bjørnskov ikke sikker på, at det var ham, der skulle lave sangen, men efter et besøg i sorggruppen, hvor han fik en lap papir med hjem, ændrede det sig.

- Jeg sad og kiggede sedlen igennem, og så blev jeg bare fanget af notaterne og tænkte, at jeg blev nødt til at lave noget for og til de børn her, siger han.

På papiret havde børnene skrevet deres tanker ned om, hvordan de havde det efter at have mistet en nær relation.

I dag kan man høre nogle af de tanker i Peter Bjørnskovs sang 'Tænder Lys'.

Han har flere ting til fælles med mange af de unge og børnene. Han er selv vokset op i Horsens, men han har også gået igennem sorgen ved at miste sine forældre.

Peter Bjørnskov har skrevet sangen Tænder Lys og fået hjælp fra børn og unge i sorggrupperne i Horsens. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

- Den beskriver, hvordan man har det i sorgperioden, og så beskriver den lidt, hvordan man har det på den anden side af sorgen. Jeg prøver at fortælle børnene, at der er lys på den anden side, siger han.

Ved denne udgivelse kigger han hverken på, om den kommer i radioen, eller hvor mange afspilninger den får, for det er ikke dét, der betyder noget.

- Jeg håber, at sangen kan være med til at styrke psyken hos de mennesker, der har måtte gå igennem det her. Jeg har fået nogle private beskeder fra folk, og de skriver bare kæmpe tak for den her sang. Det er jo megarart, altså det er jo det, det hele handler om, siger Peter Bjørnskov.

Se musikvideoen herunder:

Sorg er stadig et tabu

Det er ikke alle, der tør stille spørgsmål, når de kender nogen, der har mistet et nært familiemedlem, men det er vigtigt at tale om sorgen.

- Det er blandt andet den måde, de døde lever videre på, når vi har mulighed for at tale om dem. Der er alt for mange børn, unge og for den sags skyld også voksne, der oplever, at man ikke kan tale om den person, man har mistet, og så oplever man lidt at miste to gange, siger direktør for Det Nationale Sorgcenter, Peter Engelbrekt.

De oplever, at børn er bedre til at tale om sorgen, men at der stadig er et tabu.

- Det mener jeg i høj grad, der er. Der bliver skrevet meget om døden, men når vi nærmer os, så har vi utrolig svært ved at tale om det, siger han.

Han mener, at vi skal turde tale med vores nærmeste om, hvad der skal ske, når man dør.

- Vi er i gang med at gøre døden til noget utrolig unaturligt. Noget der skal bekæmpes, for det handler om at leve længst muligt. Vi gør livet for de efterladte meget nemmere, hvis vi  selv kan finde ud af at tale om døden, siger Peter Engelbrekt.

Bare spørg

Familien hører selv sangen engang imellem derhjemme.

- Den er lidt rørende nogle gange, hvis man er sådan lidt ked af det. Men ellers synes jeg bare, den er rigtig god, og så hører jeg den bare, hvis jeg lige har lyst, siger Noah Alexander Christiansen.

De håber, at sangen kan hjælpe andre igennem deres sorg, men også give andre modet til at spørge ind og tage den svære snak.

Familien hører indimellem sangen fra Bjørnskov. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

- Jeg vil rigtig gerne snakke om det, og hvis der er nogen, der spørger mig om noget, så svarer jeg gerne på det, fordi jeg får det egentlig bedre og bliver mere lettet, siger Lasse Christiansen.

- Jeg håber, at den kan hjælpe nogle børn, hvis de nu lige har mistet én, og så kan de høre den og vide, at de ikke er alene, siger Noah Alexander Christiansen.

Du kan nå det endnu - her er der ledige studiepladser

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Udgivet

Knapt 10.000 kvalificerede ansøgere kom ikke ind på drømmeuddannelsen i første omgang. Men der er stadig masser af muligheder for at komme i gang med en uddannelse i år.

4.727 kommende studerende fik ved midnat svar på, at de var kommet ind på en af de ni videregående uddannelsesinstitutioner i Syd- og Sønderjylland.

Det svarer til 7,7 procent af det samlede optag på videregående uddannelser i Danmark.

Men det betyder også, at der er gode muligheder for at komme i gang med en attraktiv uddannelse efter sommerferien. Også selvom snittet viste sig ikke at være nok til drømmeuddannelsen.

Der er nemlig masser af ledige pladser på en lang række uddannelser her i landsdelen.

Hvis du klikker ind på uddannelsesinstitutionerne nedenfor, kan du se, hvilke uddannelser, der er at vælge imellem.

Syddansk Universitet

Biblioteksvidenskab, it og kommunikation, Kolding, Studiestart: sommerstart

Digital design med interaktionsstudier og IT, Kolding, Studiestart: sommerstart

Designkultur med mode og erhvervsøkonomi, Kolding, Studiestart: sommerstart

Designkultur med rum og æstetik, Kolding, Studiestart: sommerstart

International virksomhedskommunikation i engelsk, Kolding, Studiestart: sommerstart

Erhvervsøkonomi, HA, Kolding, Studiestart: sommerstart

International erhvervsøkonomi med fremmedsprog, Sønderborg, Studiestart: sommerstart

Erhvervsøkonomi, HA, Esbjerg Ø, Studiestart: sommerstart

Professionshøjskolen UC Syddanmark

Professionsbachelor, ergoterapeut, Haderslev, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, ernæring og sundhed, Haderslev, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, folkeskolelærer, Haderslev, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, folkeskolelærer, Haderslev, E-læring, Studiestart: sommer- og vinterstart

Professionsbachelor, folkeskolelærer, Esbjerg Ø, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, fysioterapeut, Esbjerg Ø, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, fysioterapeut, Haderslev, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, offentlig administration, Esbjerg Ø, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, pædagog, Kolding, Studiestart: sommer- og vinterstart

Professionsbachelor, pædagog, Aabenraa, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, pædagog, Aabenraa, Studiestart: vinterstart

Professionsbachelor, pædagog, Tønder, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, pædagog, Esbjerg Ø, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, socialrådgiver, Esbjerg Ø, Studiestart: sommer- og vinterstart

Professionsbachelor, socialrådgiver, Esbjerg Ø, E-læring, Studiestart: sommer- og vinterstart

Professionsbachelor, socialrådgiver, Aabenraa, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, sygeplejerske, Aabenraa, Studiestart: sommer- og vinterstart

Professionsbachelor, sygeplejerske, Aabenraa, E-læring, Studiestart: vinterstart

Professionsbachelor, sygeplejerske, Esbjerg Ø, Studiestart: sommer- og vinterstart

Laborant, Esbjerg Ø, Studiestart: sommerstart

Sundhedsadministrativ koordinator, Haderslev, Studiestart: sommerstart

Sundhedsadministrativ koordinator, Esbjerg Ø, Studiestart: sommerstart

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Professionsbachelor, folkeskolelærer, Jelling, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, folkeskolelærer, Jelling, E-læring, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, pædagog, Jelling, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, socialrådgiver, Vejle, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, socialrådgiver, Vejle, Studiestart: vinterstart

Professionsbachelor, sygeplejerske, Vejle, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, sygeplejerske, Vejle, Studiestart: vinterstart

Automationsteknolog, Fredericia, Studiestart: sommerstart

Datamatiker, Vejle, Studiestart: sommerstart

Datamatiker, Vejle, Studiestart: vinterstart

Handelsøkonom, Vejle, Studiestart: sommerstart

Installatør, stærkstrøm, Vejle, Studiestart: sommerstart

Service- og oplevelsesøkonom, Vejle, Studiestart: sommerstart

Sundhedsadministrativ koordinator, Vejle, Studiestart: sommerstart

Professionshøjskolen VIA University College

Professionsbachelor i protese- og ortoseteknologi, Horsens, Studiestart: sommerstart

Bygningskonstruktør, professionsbachelor i bygningskonstruktion, Horsens, Studiestart: sommer- og vinterstart

Diplomingeniør, byggeri og anlæg, Horsens, Studiestart: sommer- og vinterstart

Diplomingeniør, softwareteknologi, Horsens, Studiestart: sommerstart

Diplomingeniør, maskinteknologi, Horsens, Studiestart: sommerstart

Diplomingeniør, maskinteknologi, Horsens, E-læring, Studiestart: sommerstart

Diplomingeniør, produktion (produktionsteknik), Horsens, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, pædagog, Horsens, Studiestart: sommer- og vinterstart

Professionsbachelor, sygeplejerske, Horsens, Studiestart: sommer- og vinterstart

Produktionsteknolog, Horsens, Studiestart: sommerstart

Kort- og landmålingstekniker, Horsens, Studiestart: sommerstart

Fredericia Maskinmesterskole

Professionsbachelor, maskinmester, Sønderborg, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, maskinmester, Esbjerg, Studiestart: sommer- og vinterstart

Professionsbachelor, maskinmester, Fredericia, Studiestart: sommer- og vinterstart

IBA Erhvervsakademi Kolding

Professionsbachelor, finans, Kolding, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, it-arkitektur, Kolding, Studiestart: sommerstart

Finansøkonom, Kolding, Studiestart: sommerstart

Finansøkonom, Kolding, E-læring, Studiestart: sommerstart

Financial controller, Kolding, Studiestart: sommerstart

Markedsføringsøkonom, Kolding, Studiestart: sommerstart

Markedsføringsøkonom, Kolding, E-læring, Studiestart: sommerstart

Multimediedesigner, Kolding, Studiestart: sommerstart

Produktionsteknolog, Kolding, Studiestart: sommerstart

Erhvervsakademi SydVest

Bygningskonstruktør, professionsbachelor i bygningskonstruktion, Esbjerg, Studiestart: sommer- og vinterstart

Bygningskonstruktør, professionsbachelor i bygningskonstruktion, Esbjerg, E-læring, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, finans, Esbjerg, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, finans, Esbjerg, E-læring, Studiestart: sommerstart

Datamatiker, Tønder, Studiestart: sommerstart

Datamatiker, Sønderborg, Studiestart: sommerstart

Datamatiker, Esbjerg, Studiestart: sommerstart

Driftsteknolog - Offshore, Esbjerg, Studiestart: sommerstart

Driftsteknolog - Offshore, Esbjerg, E-læring, Studiestart: sommerstart

Finansøkonom, Esbjerg, Studiestart: sommerstart

Finansøkonom, Sønderborg, Studiestart: sommerstart

Markedsføringsøkonom, Esbjerg, Studiestart: sommerstart

Markedsføringsøkonom, Esbjerg, E-læring, Studiestart: sommerstart

Multimediedesigner, Esbjerg, Studiestart: sommerstart

Multimediedesigner, Sønderborg, Studiestart: sommerstart

Produktionsteknolog, Sønderborg, Studiestart: sommerstart

Produktionsteknolog, Esbjerg, Studiestart: sommerstart

Service- og oplevelsesøkonom, Sønderborg, Studiestart: sommerstart

Service- og oplevelsesøkonom, Esbjerg, Studiestart: sommerstart

Erhvervsakademi Dania

Administrationsøkonom, Horsens, Studiestart: sommerstart

Handelsøkonom, Horsens, Studiestart: sommerstart

Ålborg Universitet

Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Applied Industrial Electronics), Esbjerg, Study start: Summer start

Teknisk videnskab (civilingeniør) Energi, Esbjerg, Studiestart: sommerstart

Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Chemical Engineering and Biotechnology), Esbjerg, Study start: Summer start

Diplomingeniør, kemi- og bioteknologi, Esbjerg, Studiestart: sommerstart

Diplomingeniør, byggeri og anlæg, Esbjerg, Studiestart: sommerstart

Diplomingeniør, bæredygtig energiteknik, Esbjerg, Studiestart: sommerstart

Diplomingeniør, maskinteknik, Esbjerg, Studiestart: sommerstart

OL-håb sov over sig og missede frokost med kongeparret

Udgivet

Bokseren mødtes dog allerede med kongeparret, da de ankom til OL-lejren.

Når man er til OL skal man være fokuseret og klar, og så skal man huske at restitutere.

Men det blev måske lige i overkanten for den 22-årige bokser, Nikolaj Terteryan, der missede en frokost med kong Frederik og dronning Mary, fordi han sov over sig på sit hotelværelse, fortæller han.

-  Vi skulle have spist frokost med dem tidligere i dag, men jeg sov desværre over mig. Det må blive til næste OL, siger han og griner.

Bokseren har dog haft æren før af at møde kongeparret. Allerede få timer inden frokosten var parret forbi OL-lejren, hvor han hilste på dem.

- Det var hyggeligt nok, at de kom forbi. Jeg har også mødt dem før, men at møde særligt Kong Frederik nu som konge, dét var specielt, fortæller han.

Du kan se dokumentaren om boksebrødrene Nikolaj Terteryan og hans tvilling Sebastian Terteryan i deres forsøg på at kvalificere sig til OL.

Sebastian (th.) og Nikolaj Terteryan (tv.) er tvillinger og sønner af en amerikansk landsholdsbokser, der flyttede til Danmark.

Modstandere kommer ikke med noget særligt

Nikolaj Terteryan er den første bokser i 12 år, der har kvalificeret sig til OL. Han stiller op i en mellemvægtsklasse.

Han er netop gået videre uden kamp i første runde ved lodtrækning, så han er direkte i 1/8 finalerne. Her skal han enten møde franskmanden Makan Traore eller ireren Aidan Walsh.

-  Irlænderen fik bronze i Tokyo, men han kommer ikke med noget særligt, så ham er jeg ikke usikker på. Franskmanden er jeg heller ikke nervøs for, siger danskeren.

Nikolai Terteryan med guldmedaljen til European Games 2024 i Krakow. Med guldmedaljen sikrede han sig samtidig en kvalificering til OL 2024 i Paris. Foto: EOC

Han forklarer, at han tager én kamp ad gangen, men han ser frem til kvartfinalen, hvor han kan møde den regerende verdensmester fra Uzbekistan.

- Ville gerne have mødt en anden modstander, men jeg er klar til at møde ham og dér skal jeg bare præstere. Det er kampen om medaljer. Jeg har slået nogen navne han har tabt til, så jeg synes mine chancer er gode.  

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com