Siden i sommer har Bianca Lock Christiansen ikke sovet trygt om natten.

Her modtog hun nemlig en afgørelse fra Aabenraa Kommune, som stoppede hendes ret til at modtage penge for til gengæld at passe sin søn, der er ude af stand til at gå i skole på fuld tid. En ydelse som hun ellers har været på siden 2021.

Men hun klagede over det, hun kalder for en "sag lige til højrebenet", og den betragtning er Ankestyrelsen enig i, da de netop har ophævet beslutningen fra Aabenraa Kommune.

- Det er en stor forløsning, for det har virkelig været en hård kamp. Det har været et ekstremt pres faktisk de sidste to år, hvor den første uenighed begyndte, siger Bianca Lock Christiansen.

Men lettelsen ændrer ikke på, at hun synes, at sagen har været helt ubegribelig.

- Jeg er stadig dybt forarget over den uordentlige, ufaglige og kritisable behandling i en så åbenlys og veldokumenteret sag, siger hun.

Hun følger sin søn overalt

Sagen handler egentlig om hendes søn Malthe Lock Christiansen, som har en lang diagnoseliste, og ifølge hans mor og Ankestyrelsen har behov for, at hun er på tabt arbejdsfortjeneste.

Malthe Lock Christiansen har blandet andet smerter i benene, autisme og separationsangst, hvor sidstnævnte gør ham ude af stand til at være nogen steder, uden at en af hans forældre er med ham. Derfor har han de sidste par år gået i skole få timer om ugen, hvor Bianca Lock Christiansen altid er med ham.

I sagen beskriver en overlæge på OUH, at hun er bekymret for, hvis Biancas tabte arbejdsfortjeneste ville ophøre. En anden læge beskriver, at Malthes funktionsnedsættelse er varig, kronisk og indgribende i hans hverdag.

Hvis Aabenraa Kommune endte med at få ret i sin afgørelse, ville det stille Bianca i en situation, hvor hun skulle finde et arbejde, og Malthe skulle i skole på fuldtid. Men det er Malthe slet ikke klar til, lyder det.

- Det her giver muligheden for, at jeg kan hjælpe ham med at udvikle sig. Kommunens afgørelse ændrede jo ikke på hans nedsatte funktionsevne, som er så godt beskrevet, siger hun.

Så mange sager bliver ændret

Med afgørelsen fra Ankestyrelsen bliver Bianca Lock Christiansen en del af statistikken for klagesager og sager, der bliver omgjort.

Antallet af klager over tabt arbejdsfortjeneste er svagt stigende på landsplan og cirka halvdelen omgøres.

Ifølge professor i social ret ved Aalborg Universitet, John Klausen, er problemet stort.

- Det er himmelråbende høje omgørelsesprocenter. Enten er det fordi, at medarbejderne i kommunen ikke er dygtige nok, eller at rammerne for deres arbejde ikke er gode nok. Det er en af de to ting, der fører til, at sager bliver omgjort, siger han.

Herunder kan du se, hvor mange sager om tabt arbejdsfortjeneste, der endte som klagesager hos Ankestyrelsen, og hvor stor en andel, der blev omgjort. Tallene er fra 2023.

Kommunen: Vi følger altid Ankestyrelsen

I sagen om Bianca Lock Christiansens tabte arbejdsfortjeneste mener Aabenraa Kommune ikke, at de kan kommentere på den konkrete sag.

Per Schmidt Hansen, som er chef for Børn og Familie i Aabenraa Kommune, fortæller dog, at man altid følger Ankestyrelsens afgørelse.

- Når der kommer en afgørelse tilbage, så følger vi den altid. Vi forsøger jo altid at træffe den rigtige beslutning første gang, men nogle gange bliver vi jo også klogere og kan lære af de sager, der kommer retur, siger han.

Han forklarer, at der i afdelingen for Børn og Familie blev truffet 939 afgørelser, hvoraf 4,6 procent endte i Ankestyrelsen, og ni sager i alt blev direkte omgjort.

- Hvis man taler om sager indenfor handicapområdet, er det ofte et ret omfangsrigt materiale, som man skal samle og vurdere ud fra. Der kan være nogle nuancer, der gør, at vi træffer en anden afgørelse end Ankestyrelsens vurdering.

Men borgerne skal vel kunne stole på, at ens kommune træffer den rigtige afgørelse første gang?

- Det tænker jeg er borgernes forventninger, men det er jo vigtig for os at tydeliggøre, at man som borger har en mulighed for at klage til en uvildig instans. Det, synes jeg faktisk, er vigtigt, siger Per Schmidt Hansen.

Men ifølge John Klausen har Ankestyrelsen blot ophævet kommunens afgørelse, og derfor kan kommunen godt genoptage sagen.

- Det er jo ikke udelukket, at kommunen på et senere tidspunkt træffer en ny afgørelse om ophør. Hvis de skal gøre det, har de forhåbentlig lært af Ankestyrelsens sag. De kan ikke træffe en ny afgørelse med samme mangelfulde begrundelse, siger han.

Vil gerne have ro nu

Bianca Lock Christiansen har længe ventet på afgørelsen og har ikke kunne forstå, hvordan kommunen kunne læse de samme dokumenter som hende og se sagen helt anderledes. Hun håber, at der nu kommer ro på, og at kommunen vil ændre holdning til hendes sag.

- Jeg håber, at vi får et respektfuldt og ordentligt samarbejde fremadrettet, og at vi bliver lyttet til. Det er vigtigt, at de her fagfolks vurderinger kommer til at betyde noget, lyder det fra Bianca Lock Christiansen.

Hun har i forløbet følt sig nødsaget til at betale en socialrådgiver for at hjælpe sig i kampen mod kommunen, men hun ønsker, at kommunen vil blive en medspiller i stedet for en modpart.

- Hele essensen er, at Malthe skal i trivsel. Hvis han ikke får den rette hjælp, så udvikler han sig ikke og kommer ikke i trivsel. Det her er et stort skridt på vejen, siger hun.