Horsens borgmester Jan Trøjborg skal separeres

Det meddeler han og hustruen i en pressemeddelelse .  

- Vi er enige om at gå hver til sit og ønsker af hensyn til vores to børn at få ro til at tackle denne situation på en fornuftig måde.

- Derfor beder vi alle respektere, at vi ikke har yderligere kommentarer omkring vores separation, står der i pressemeddelelsen fra Janne Lindgaard og Jan Trøjborg.

Parret har været gift siden 1998 og har sammen to børn på henholdsvis otte og 12 år.