Politiet overvejer laksko og pailletkjole

Sydøstjyllands Politi får masser af positive reaktioner på Facebook, efter at de har spurgt folket til råds om, hvordan de skal klæde sig til morgendagens Vild med dans-finale i Horsens.

I morgen aften kridter de sidste tre par i tv-programmet Vild med dans skoene og valser rundt på dansegulvet for sidste gang - og det bliver ifølge arrangørerne en finale, der aldrig er set før. 

Men det er formentlig ikke kun danseprogrammet, der bliver unikt. Politiet, der skal stå for sikkerheden i og omkring Forum Horsens, kan også gå hen og blive et unikt syn.  

En god icebreaker

- Kan I mon stadig tage os seriøst, hvis vi tager lakskoene på og har slikhår til fredagens finale i Forum Horsens?

Sådan spørger Sydøstjyllands Politi i et opslag på Facebook og henviser til, hvilken uniform de skal tage på, når de i morgen aften skal være til stede ved Vild med dans-finale. For som de skriver:

- Hvad skulle der være galt med en politier i pailletkjole eller rævehaler? Eller sambaudstyr, måske? Vi tænker, det kunne være en god icebreaker – vi vil jo så gerne i dialog med jer!

Folk er vilde med opslaget

Politiets humor i opslaget har givet smil på læben hos læserne, som er vilde med politiets overvejelser om den festlige uniform.

Indtil videre har 26 kommenteret opslaget - alle med positive tilkendegivelser som disse:

 
 
 
 
 
 

Vild med dans: - Vi vil se forbudte trin

Selv TV 2s Vild med dans-hold har fundet vejen til opslaget. De håber at se politiet udføre et par "forbudte trin". Om dommerkvartetten, bestående af Jens Werner, Britt Bendixen, Nikolaj Hübbe og Anne Laxholm, står klar til at bedømme politiets eventuelle forbudte trin, melder opslaget dog intet om: 

 
 

Ikke plads i bukserne

Der er dog et enkelt problem ved en af de danseuniformer, som politiet overvejer til morgendagens finale:

- Der er så ringe plads i pasodoblebukserne til fx stav og peberspray, som jo er standardudstyr for os, skriver politiet i deres Facebook-opslag.