Unge siger det er for dyrt at gå til tandlægen

Knap hver anden tyve-årige har ikke været til tandlæge siden de forlod ungdomstandplejen. Nu får de en huskeseddel fra samfundet.

De unge er ikke særligt gode til at komme til tandlægen. Knap halvdelen,  44 pct. af Danmarks  20-årige har ikke været forbi en tandklinik, siden de forlod børne- og ungdomstandplejen. De har altså ikke været til tandeftersyn i over 2 år.

I Region Syddanmark gælder det for 6727 tyve-årige. I Region Midtjylland, hvor Hedensted og Horsens kommuner hører hjemmer, er tallet 6946 - men det skal være slut nu. Nu sender de danske regeioner en påmindelse til de unge om,  at det er en god ide, hvis de husker at bestille tid til tandeftersyn. 

- Det bliver alt for dyrt for både de unge og for samfundet, hvis de udskyder deres tandlægetjek i årevis, siger Anders Kühnau, (S), Horsens, der er formand for Danske Regioners Løn- og Praksisudvalg, til TV SYD.

Hør ham i klippet her og hør nogle unge fortælle, hvorfor de ikke har været til tandlæge i flere år:

Unge: Det er alt for dyrt at gå til tandlæge