34-årig mand varetægtsfængslet: Truede betjent og hans familie

En mand fra Vamdrup er blevet varetægtsfængslet efter trusler mod en politimand og hans familie.

En 34-årig mand fra Vamdrup er blevet varetægtsfængslet frem til den 29. juni, efter manden to gange har begået vold mod en betjent fra Sydøstjyllands Politi. Desuden har manden i to tilfælde truet et vidne.

Lørdag aften ringede manden til 114, hvor han truede en politimand og hans familie. Det fik politiet til at køre ud for at anholde manden. Søndag kom han i grundlovsforhør, hvor dommeren besluttede sig for at varetægtsfængsle ham.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi.