Den er gul, rund og tre meter lang - og kan udvikle dine samarbejdsevner

En tre meter høj gul rutsjebane tårner sig op i kantinen på Designskolen i Kolding. Du kan få en sjov glidetur – men samtidig udvikle din kreativitet, fortæller projektchef.

Den slanger sig ned. Fra første sal til stueplan. Et flere meter lang, gult rør. Det er en rutsjebane på uddannelsesinstitution for voksne.

På designskolen i Kolding har de anskaffet sig den gule glidebane af flere årsager. For det første, så kan man komme hurtig til frokost i kantinen. Det tager ikke mere end tre sekunder at tage en tur. Og for det andet lægger der en del faglige begrundelser bag.

- Når vi leger, så er vi kreative og så er vi også åbne, og så bliver tingene nemmere at komme igennem med og nemmere at komme på nye ting, siger projektchef hos Kolding Designskole, Lene Nyhus Friis

quote

Kreativitet, problemløsning, samarbejdsevner og det at kunne kommunikere og alle de ting, det er faktisk noget, du træner, når du leger.

Lene Nyhus Friis, projektchef, Kolding Designskole

- Kreativitet, problemløsning, samarbejdsevner og det at kunne kommunikere og alle de ting, det er faktisk noget, du træner, når du leger.

Den gule rutsjebane er et led i skolens nye uddannelseslinje, hvor de studerende efterfølgende skal kunne integrere leg som en kreativ arbejdsform i virksomheder. Derfor har det været helt naturligt at starte med at prøve det af på egen skole.

- Det er også noget, vi skal vise og ikke bare tale om. Så vi underviser i det, forsker i det, og vi vil også gerne have det ind i hverdagen, så ansatte og studerende kan mærke, det er noget, vi vil, siger Lene Nyhus Friis.