Lars Birkebæk Pedersen når kun lige akkurat at registrere en råhvid mur foran ruden til cockpittet, før der lyder et gennemtrængende brag.

Flyet er netop fløjet direkte ind i en stor flok bramgæs.

Med en fart på 400 kilometer i timen er det som at flyve ind i en byge af mursten.

- Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at hvis jeg slap rattet for at klø mig på næsen, så var vi faldet ud af himlen, fortæller Lars Birkebæk Pedersen.

Pludselig lyder endnu et brag. En fugl er ramt ind i højre motor, som er eksploderet. Det er en eksplosion, der får hele lufthavnen til at lyse op. 

Drengedrømmen

At blive pilot har altid været Lars Birkebæk Pedersens helt store drengedrøm. Det har noget at gøre med frihed og fart. At komme højt op og se det hele deroppe fra, hvor solen altid skinner.

Det har altid været flyvning, og lige fra han var barn, har han ikke kunnet høre et fly på himlen, uden at han skulle ud og se, hvad det nu var for et fly, der fløj forbi.

Han tog første skridt i retning mod sin drengedrøm, da han blev uddannet pilot i slutningen af firserne. Første job var hos en mindre lokal virksomhed, og i år 2000 begyndte han hos SAS.

- Endelig var drømmen opfyldt, fortæller Lars Birkebæk Pedersen.

Ulykken sad på skuldrene af ham

Der sker sjældent den helt store skade, når et fly rammer mindre fugle som duer, men rammer et fly en stor fugl, kan det ende i en katastrofe.

En katastrofe var netop, hvad aftenen den 9. oktober 2009 var ved at udvikle sig til.

Voldsomme vibrationer tordnede gennem flyet. Lars Birkebæk Pedersen beskriver det som følelsen af at sidde inde i en vaskemaskine, der centrifugerer.

- Jeg følte, at ulykken sad på skulderen af mig hele tiden. Hvis jeg gav slip på rattet et sekund, ville det gå galt, fortæller han.

Fordi det er bælgravende mørkt udenfor, er det for farligt at nødlande i Øresund. Derfor beslutter Lars Birkebæk Pedersen at forsøge at lande på den bane i Kastrup Lufthavn, hvor de for blot få minutter siden var lettet fra. 

Selvom det er mørkt, er vejret klart. Der er ingen skyer, så ud fra lyset på lufthavnen lykkes det Lars Birkebæk Pedersen at styre flyet tilbage til landing.

Vibrationerne fortsætter hele vejen ned. Først da han bremser, sætter motoren sig fast, og der bliver stille.

Søvnløse nætter

Da alle 55 passagerer og alt flypersonale er kommet i sikkerhed, tager Lars Birkebæk Pedersen og nogle kollegaer på hotel. De drikker et par øl, og så er planen ellers at gå i seng. Men Lars Birkebæk Pedersen kan ikke sove.

Han kan overhovedet ikke finde ro. Hele kroppen sitrer, og han føler slet ikke, at han er til stede i sig selv.

- Helt grundlæggende var der sket noget med Lars den aften, fortæller han.

I dagene efter begynder han i behandling hos en psykolog, men efter fjorten dage har han stadig ikke sovet.

Tilbage i cockpittet

Psykologen tager Lars Birkebæk Pedersen med tilbage til lufthavnen. De to er enige om, at han skal tilbage i cockpittet. Det var jo hans drengedrøm.

Da de når trappen op til flyet, mærker Lars Birkebæk Pedersen, hvordan noget fryser inden i ham. Det her har han ikke lyst til.

Det lykkedes dog psykologen at få ham derind. Han satte sig foran instrumenterne og fik fat i rattet. Så spurgte psykologen, om han ikke kunne prøve at spænde selen? 

Nej, her stopper legen simpelthen, tænker han. Nu vil han ikke mere, og så rejser han sig og går.

- Det er sidste gang, jeg har været i et cockpit, fortæller Lars Birkebæk Pedersen.