Politiet fattede mistanke, efter at hårdnakkede rygter i længere tid havde verseret om, at fangevogteren havde arrangeret og overtalt fangerne til at gennemføre flugten.
Fangevogterens motiv er angiveligt, at han ved flugten kunne pådrage sig et traume og en varig psykisk lidelse, som skulle gøre ham uarbejdsdygtig resten af livet.
Ifølge JV fik fangevogteren, af de to flygtende, en kniv for struben og blev truet til at udlevere nøglerne til friheden under det
overfald, som han selv havde fundet på.
Ifølge vicepolitiinspektør Torben Svarrer fra Specialefterforskningen rettede Kriminalforsorgen allerede på et tidligt tidspunkt henvendelse til
politiet på baggrund af »mærkelige omstændigheder«.
Fredag ved middagstid blev fangevogteren anholdt og blev efter afhøringen løsladt. Han har siden flugten været sygemeldt fra sit arbejde i Kolding Arrest.