TV der bevæger dig

Karina Lorentzen får nyt job

Det tidligere medlem af Folketinget for SF fra Kolding, Karina Lorentzen Dehnhardt, har fået nyt job. Hun skal være presserådgiver for rådmand i Odense.

Dagen efter folketingsvalget. Arkivfoto.

Karina Lorentzen Dehnhardt fra Kolding kunne den anden dag ”fejre” 100 dage uden for Folketinget. Nu kan det tidligere folketingsmedlem for SF fejre en anden mere glædelig begivenhed. Hun er nemlig blevet ansat til, at skuller hjælpe rådmand Susanne Crawley (R) i Odense Kommune med pressen.

- Karina Lorentzen Dehnhardt skal lave kommunikationsarbejde internt og eksternt og hjælpe med at skrive taler, som jeg holder som rådmand. Hun er ikke ansat som politisk rådgiver, og når jeg holder politiske taler som radikalt byrådsmedlem, skriver jeg dem selv, fortæller Susanne Crawley Larsen til fyens.dk.

Karina Lorentzen Dehnhardt, der i juni ikke blev valgt af vælgerne, er blandt 42 ansøgere ansat som presserådgiver.