Kriminalforsorgen indrømmer alvorlige fejl efter drab i Kolding

Kriminalforsorgen indrømmer alvorlige fejl i sagsbehandlingen vedrørende en indsat, som nu er sigtet for drab i Kolding nytårsnat.

Det sker på baggrund af en intern redegørelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, som har undersøgt forløbet.

Det skriver Kriminalforsorgen i en pressemeddelelse.

Manden afsonede en tidligere forbrydelse og var på bevilget udgang på det tidspunkt, hvor han af politiet formodes at have dræbt en 26-årig mand.

Mandens udgang blev ifølge direktoratet ikke vurderet "i overensstemmelse med gældende regler og praksis", lyder.

Kriminalforsorgen er underlagt tavshedspligt i forhold til specifikke detaljer om sagen, men udtaler i pressemeddelelsen:

Der blev lagt blomster og sat lys på det sted i Kolding, hvor den 26-årige Adan Mahamed Dek natten til 1. januar 2023 blev stukket ned.
Der blev lagt blomster og sat lys på det sted i Kolding, hvor den 26-årige Adan Mahamed Dek natten til 1. januar 2023 blev stukket ned.
Foto: Pia Thordsen, TV SYD

- Drabet i Kolding nytårsnat er en dybt ulykkelig sag, som politiet nu efterforsker. Kriminalforsorgen har som offentlig myndighed tavshedspligt, og vi kan derfor ikke udtale os yderligere om den konkrete sag.

- Vi har efter en nærmere gennemgang af sagen konstateret, at der er begået alvorlige fejl i sagsbehandlingen, der vedrører den indsatte, som nu er sigtet for manddrab, lyder det.

På baggrund af sagen iværksættes nu en række tiltag, der skal styrke sikkerheden. Blandt dem er tjeklister til sagsbehandling af blandt andet udgang.