Overblik: Forstå minkaftalen på tre minutter

Erstatningsordning, dvalemodel og følgeerhverv. Forstå, hvad der er op og ned i minkkompensationsaftalen.

Den længe ventede politiske aftale om kompensation til landets minkavlere faldt på plads mandag aften.

Den socialdemokratiske regering har aftalt med Venstre, De Radikale, SF og Liberal Alliance, at landets minkavlere og følgeerhverv skal kompenseres for, at regeringen i november sidste år beordrede alle mink i Danmark aflivet.

Aftalen indebærer, at minkavlerne får erstatning for tabet af deres forretning. Samtidig får de avlere, der gerne vil blive i erhvervet, mulighed for at vælge en såkaldt dvalemodel, som gør, at de kan ligge erhvervet i dvale, til det er sundhedsmæssigt forsvarligt at genoptage minkavlen. Læs mere om kompensationsmodellens hovedpunkter herunder: 

Minkavlerens valg:

1. Minkavleren skal vælge mellem en erstatningsmodel og en dvalemodel.

2. En taksaktor gennemgår minkavlerens farm og fastsætter de relevante værdier afhængig af valget af model.

3. Erstatningen udbetales hurtigst muligt. Minkavleren har mulighed for at klage over erstatningens størrelse. Konkurstruede avlere kan få særlig hjælp.

Sådan ser erstatningsordningen ud:

  • Minkavlerne modtager en erstatning for de mink, der er slået ned i 2020, men som ikke blev pelset og derfor ikke kan sælges.
  • Minkavlerne modtager desuden erstatning for tabt fremtidig indtjening i 2022-2030.
  • Den forventede restværdi af minkavlernes uudnyttede ting (eksempelvis stalde og bure) erstattes.
Avlere kan ikke efter at have modtaget fuld erstatning senere genoptage brugen af de

aktiver, der er blevet erstattet.

Sådan ser dvalemodellen ud:

Det skal være muligt for de avlere, der ønsker at blive i minkavlererhvervet at lægge deres produktion i dvale til og med 31. december 2021, eller til det igen er muligt og sundhedsfagligt forsvarligt at drive minkavl i Danmark.

Avlere, der vælger dvalemodellen, skal kompenseres for:

  • de mink, der er slået ned i 2020, men som ikke blev pelset og derfor ikke kan sælges.
  • faste omkostninger inklusive uundgåelige driftsomkostninger til vedligehold og service af produktionsfaciliteter.
  • avlsdyr, såfremt der ikke er ydet erstatning i forbindelse med aflivning.

Individuel afregning til minkavlerne:

Minkavlernes erstatning skal udregnes individuelt, og minkavlerne kan således få forskellige erstatninger.

  • Den gennemsnitlige minkavler har cirka 2.670 avlsdyr på sin minkfarm og leverer skind af gennemsnitlig kvalitet.
  • Skindprisen vil således for dyr slået ned i 2020 ligge mellem 160 og 250 kroner per skind. I beregningen for tabt fremtidig indtjening vil skindprisen ligge på 333 kroner.
  • Avlere har gennemsnitlige produktionsomkostninger, og avlerens kapitalapparat (stalde, bure, maskineri) vurderes i gennemsnit at have en restlevetid på 15 år.

Så meget vil en gennemsnitlig avler få i erstatning:

  • Avleren står til en erstatning for aflivede dyr på 2,7-4,1 millioner kroner.
  • Avleren står til en erstatning for tabt fremtidig indtjening på 7,6 millioner kroner.
  • Avleren står til en erstatning for restværdien af eksempelvis bure, stalde og maskineri på 1,3 millioner kroner.
  • I alt kan erstatningen for den gennemsnitlige minkavler derfor ende på mellem 11,6-13  millioner kroner.

En gennemsnitlig minkavler har en gæld på 8,7 millioner kroner. Derfor vil en væsentlig del af erstatningen gå til at indfri gæld.

Erstatning til følgeerhverv:

Følgeerhverv som fodercentraler, pelserier eller minkauktionshuse, der er afhængige af minkavl, kan også få erstatning, hvis:

  • over halvdelen af omsætningen er baseret på dansk minkavl.
  • virksomhedens produktion ikke umiddelbart kan omlægges til anden aktivitet.

(Kilder: Ritzau, Finansministeriet og Erhvervsministeriet)