TV der bevæger dig

Villy Søvndal gør politisk comeback - stiller op til regionsrådet

Tidligere udenrigsminister Villy Søvndal er klar til et politisk comeback som folkevalgt. Han stiller op til regionsrådsvalget i Region Syddanmark. Det bekræfter han på et pressemøde fredag formiddag i Kolding.

- Jeg stiller op til regionsrådsvalget, siger Villy Søvndal på pressemødet.

Tidligere udenrigsminister Villy Søvndal er klar til et politisk comeback som folkevalgt. Her ses han optræde ved en lokal musikfestival i august i Sdr. Bjert, hvor han bor.

00:23

- Jeg har det rigtig godt - mit helbred er fint igen, siger Villy Søvndal.

1 af 3

Villy Søvndal fortalte fredag formiddag på et pressemøde på Kolding Bibliotek om baggrunden for sit sit comeback.

- Jeg har kigget på min have, mine høns og snakket med mine naboer, men jeg vil gerne lidt mere, og derfor stiller jeg op igen. Jeg har stor personlig interesse for sundhedsområdet - og i regionsrådet kan jeg gøre en politisk indsats netop her. sagde Villy Søvndal på pressemødet. 

Han understregede, at det var vigtigt for ham at kunne yde en politisk indsats uden at være for langt væk hjemme fra.

- Landspolitik er udelukket af hensyn til min famlie, der kræver min daglige tilstedeværelse, sagde Villy Søvndal.

- Jeg har kigget på min have, mine høns og snakket med mine naboer, men jeg vil gerne lidt mere, og derfor stiller jeg op igen.

Villy Søvndal om sit politiske comeback

I oktober 2013 blev Villy Søvndal ramt af en blodprop i hjertet.

Den 11. december 2013, meddelte Villy Søvndal at han på grund af sit helbred ville trække sig som udenrigsminister og medlem af Folketinget.

00:23

- Jeg har det rigtig godt - mit helbred er fint igen, siger Villy Søvndal.

Luk video
02:47

- Jeg savner politik, sagde Villy Søvndal i TV SYD på grundlovsdag 5. juni 2016

Luk video

 

Villy Søvndals politiske karriere:

Villy Søvndal er 64 år.

Formand for SF fra 28. april 2005 til 9. oktober 2013.

Udenrigsminister fra 3. oktober 2011 til 11. december 2013.

Villy Søvndal har repræsenteret Socialistisk Folkeparti i Folketinget fra 1994 og i de
fleste af årene valgt i Kolding.

Han blev valgt til landsformand for partiet ved en urafstemning i 2005, hvor han
afløste Holger K. Nielsen. Efter hans tiltræden gav meningsmålinger længe SF
stadigt stigende tilslutning, og ved folketingsvalget 2007 opnåede partiet over 13
procent af stemmerne (23 mandater i Folketinget).

I den efterfølgende valgperiode viste meningsmålinger længe yderligere fremgang ?
op til 17-18 procent- men folketingsvalget 2011 resulterede ikke desto mindre i
betragtelig tilbagegang til 9 procent af stemmerne og bare 16 mandater i Folketinget.

Hans første politiske post var en plads i Koldings byråd, hvor han blev valgt i 1982
med 51 personlige stemmer.

 

Læs også Villy Søvndal: Der skal kun flyttes fire mandater i regionsrådet