De midt- og syddanske sygehuse har for første gang i over tre måneder ikke én eneste patient med bekræftet covid-19 indlagt.
Da sygdommen var på sit højeste i regionen, havde sygehusene i Region Syddanmark i alt 84 patienter indlagt. I alt har 250 borgere indtil videre været indlagt på de syddanske sygehuse med bekræftet covid-19.
Sygehusene har dog fortsat patienter, der er blevet testet for covid-19, men hvor testresultaterne ikke er klar endnu.
Koncerndirektør i Region Syddanmark, Kurt Espersen påpeger, at der hurtigt kan komme covid-19-patienter på sygehusene igen:
- Jeg synes, det er fantastisk, at vi nu er nået dertil, at vi ikke længere har patienter med bekræftet covid-19 indlagt, men det må for alt i verden ikke blive en sovepude.
Ny statistikmetode
En ny metode til at opgøre antallet af personer, der er indlagt med coronavirus på landets hospitaler, skal sikre mere præcise tal.
Det skriver Statens Serum Institut på sin hjemmeside.
Onsdag ændrede seruminstituttet måden, hvorpå antallet af indlagte med coronavirus bliver opgjort.
Det betød, at antallet af indlagte på nationalt plan onsdag faldt fra 60 til 39, selv om kun fire patienter var blevet udskrevet i løbet af det foregående døgn.
Tidligere blev patienter, der var erklæret raske for covid-19, men som måske fortsat var indlagt på grund af andre lidelser, også talt med.
Kun personer, der er indlagt inden for 14 dage efter positivt testsvar, vil fremover indgå i statistikken.
I den nye definition af, hvem der medregnes som indlagt med corona, indføres der to tidsbegrænsninger.
Først og fremmest vil covid-19-indlæggelser fremover blive defineret som indlæggelser, der starter inden for 14 dage efter, at man får taget den første positive coronatest.
- Uden grænsen på 14 dage risikerer man, at nogen for eksempel kan være testet positiv i marts og indlagt efter ulykke i juni, skriver Statens Serum Institut i sin begrundelse.
Derudover ændres definitionen sådan, at en indlæggelse nu afgrænses i den anden ende ved 90 dage efter den dag, man får taget den første positive prøve.
- Det sker for at fjerne personer (fra statistikken, red.), som fortsat er indlagt i længere tid for eksempel for en kronisk sygdom og ikke længere for covid-19, skriver Statens Serum Institut.
Fornuftig metode
Den umiddelbare vurdering af den nye definition fra Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, er, at den er fornuftig.
- Det er meget fornuftigt at indføre lidt mere skarpe regler, så man på tværs af de fem regioner definerer indlæggelser mere ens, siger han.
Også Allan Randrup Thomsen, virolog ved Københavns Universitet, kan se det positive ved den nye definition.
- Der er ingen tvivl om, at det rent opgørelsesmæssigt bliver mere præcist. Og jeg lægger også mærke til, at det er godt, at man også korrigerer tallene tilbage, så vi stadig kan følge den vigtige tidslinje, når man skal se på, hvordan epidemien udvikler sig, siger han.
Men opgørelsen af antallet af indlagte kan blive endnu bedre, hvis man kan bruge tallene mere effektivt i praksis, påpeger Jens Lundgren.
Hvis man skal bruge tallene til at beregne kapacitet på hospitalerne, så bør man særskilt opgøre, hvor mange patienter der er smitsomme og skal isoleres.
Og hvis man skal bruge tallene til effektivt at overvåge epidemiens udvikling i samfundet, så er der flere problemer, mener han.
- Det er helt åbenlyst problematisk, at man blander patienter, der er indlagt med covid-19, sammen med folk, der har været smittet, men bliver indlagt af en anden årsag, siger Jens Lundgren.
Derudover bør man adskille personer, der bliver smittet i samfundet og efterfølgende indlagt med covid-19, fra personer, der er indlagte af andre årsager og på hospitalet bliver smittet med covid-19.
- Det sidste er et lokalt problem på hospitalerne, men det kan ikke bruges til at sige noget om, hvordan corona udvikler sig i samfundet.
