Færge mellem Als og Fyn aflyst på grund af blæst

På grund af den kraftige vind er flere færgeafgange aflyst mellem Fynshav og Bøjden. Der er ikke meldinger om andre aflyste færger i Syd- og Sønderjylland.

Den kraftige vind fra syd betyder, at flere færgeafgange fra Fynshav på Als og Bøjden på Fyn er aflyst søndag.

Det drejer sig om afgange fra Bøjden på Fyn klokken 11, 13, 15 og klokken 17. Desuden afgangene fra Fynshav klokken 12, 14, 16 og klokken 18. Man kan holde sig orienteret om færgesejladsen på Alslinjens hjemmeside.

Færgen mellem Als og Ærø er også aflyst på grund af vejret. Det gælder afgangene klokken 13.40 og 17.20 fra Fynshav til Søby samt afgangene fra Søby til Fynshav klokken 12.20 og 16.  

Der er søndag formiddag ikke meldinger om aflyste færgeafgange på hverken Fanøfærgen, Endelavefærgen eller på afgange til og fra Årø.