Ungt par varetægtsfængslet: Sigtet for grov vold mod syv måneder gammelt barn

Et ungt par er varetægtsfængslet og sigtet for grov vold mod et syv måneder gammelt barn.

En mand og en kvinde bosat i Sønderborg Kommune er torsdag ved Retten i Sønderborg blevet varetægtsfængslet i fire uger - sigtet for grov vold mod et syv måneder gammelt barn.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

De to personer blev fremstillet ved et grundlovsforhør torsdag klokken 12, og efter at være blevet varetægtsfængslet i fire uger kærede de to personer ikke kendelsen.

Da anklagemyndigheden anmodede om lukkede døre, ønskede politiet forud for grundlovsforhøret ikke at give yderligere oplysninger om sagen.

Det betyder, at politiet heller ikke oplyser, hvilke familie-relationer der er mellem parret og det lille barn, som volden er gået ud over.