Universe åbner store bededag med digital kø

Det videnspædagogiske aktivitetscenter Universe på Als åbner fredag den 30. april.

Mens Legoland åbnede med corona-restriktioner og lukkede indendørs aktiviteter lørdag den 27. marts, valgte Universe ved Nordborg at vente og se tiden an.

Nu er åbningen fastsat til store bededag, fredag den 30. april klokken 10, hvor parken åbnes i fuldt omfang både ude og inde - men med visse begrænsninger som følge af corona.

Universe har indført en kapacitetsgrænse for antallet af gæster i parken og opfordrer til, at gæsterne køber billet online for at sikre sig adgang.

Til de mest populære oplevelser og shows bliver adgangen reguleret med en digital kø.

Gæster over 15 år skal fremvise coronapas, når de kommer til Universe.

Se de detaljerede krav og info om coronaforholdene i Universe her.