TV der bevæger dig

50 kantpæle smadret på Als

Se godt på dette billede. Og især kantpælene. De kan nemlig være væk i dag efter et natligt hærværk på Nordborgvej mellem Guderup og Svendstrup på Als. 50 kantpæle er fældet.

50 kantpæle er smadret på Nordborgvej over en strækning på 2,5 kilometer. (Google StreetView)

- Vi ved ikke, hvornår det er sket, siger vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD. Men på en strækning på to en halv kilometer er samtlige kantpæle ødelagt og væltet. På begge sider af vejen. Det er altså ca. 50 kantpæle, som er ødelagt.

- Hærværket adskiller sig lidt fra det, som vi oplever inde i byerne, men det er noget mærkeligt noget, siger vagtchefen.

Politiet er interesserede i at høre fra vidner, der kan hjælpe med oplysninger om, hvornår hærværket er foregået ? og selvfølgelig også om gerningsmændene. Kontakt som vanligt på 1-1-4.