TV der bevæger dig

Brand i etageejendom i Sønderborg

Tidligt mandag morgen udbrød brand i ejendommen Nørrebro 2 i Sønderborg. Otte af beboerne blev evakueret, men ingen mennesker kom til skade.

Brandfolkene fik hurtigt slukket branden.

Ejendommen er et tidligere hotel med omkring 30 kollegieboliger, men branden hærgede kun en del af bygningen.

Branden opstod i stueetagen, og røgen bredte sig til de to øvrige etager.

- Beboerne har været heldige. Hvis de ikke var blevet vækket af røgalarmer, kunne det være gået grueligt galt, siger indsatsleder Michael Frederiksen, Syd- og Sønderjyllands Politi.

Beboerne i de øverste boliger blev hjulpet ud ad brandvæsenets stigevogne.

Syd- og Sønderjyllands Politi fik brandalarmen klokken 05.27.

Brandårsagen kendes ikke, men den kan være påsat.

- Vi efterforsker som på et gerningssted, oplyser Michael Frederiksen.