Forårets andet æg blev lagt søndag aften klokken 22.50.
Ganske som forudset af Mogens Lange fra storkene.dk. kom det andet æg to døgn efter det første fredag aften, hvor hunstorken fra Uge lagde det efter blot få dage i reden.
Dermed tyder meget på, at Mogens Lange er godt på vej til at få opfyldt sin forhåbning om, at der i løbet af ugen bliver fuldt hus i reden i Smedager.
Holdes rytmen er der udsigt til et tredje æg tirsdag aften eller onsdag morgen.
Forårets æg nr. to i Smedager blev lagt i reden efter en kold og blæsende søndag med masser af regn, slud og tøsne.